Ring: 2363 6464

Graviditet og forstoppelse

Hvad skyldes forstoppelse under graviditeten og hvad kan man gøre ved det?

Mange gravide oplever forstoppelse i forbindelse med graviditeten. Dette kan skyldes flere ting:

  1. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man fra 10. graviditetsuge tager kosttilskud af jern. Jerntilskud har det med at give forstoppelse. Det kan man dog ikke anbefale at undvære og der findes forskellige præparater, hvilket din jordemoder kan hjælpe dig med at finde ud af.
  2. Mange får ikke motioneret tilstrækkeligt under graviditeten. Mange bliver usædvanlig trætte allerede tidligt i graviditeten og efterhånden som maven vokser til bliver man også tungere og mere besværet. Nogle oplever måske at have smerter og får ikke motioneret nok af denne årsag.
    Læs også. Træthed under graviditeten og Motion under graviditeten
  3. Hormonet progesteron som er et graviditetsbevarende hormon, får livmodervæggen til at slappe af. Den afslapning virker desværre også på tarmens muskler så tarmen bliver langsommere og dermed opstår der nemmere forstoppelse.
    Læs også: Hormoner under graviditet

Hvad kan du gøre?

Det er rigtig vigtigt at man får en fiberrig kost. Har man ikke tid eller lyst til mange grøntsager kan man supplere med et kosttilskud af loppefrøskaller. Får man godt med fiber enten gennem kosten eller gennem et kosttilskud er det vigtigt samtidig at få rigeligt med væske. Man skal dikke op til 2 liter væske og gerne vand om dagen. Er man i tvivl om man får nok at drikke kan jeg anbefale at man tager en litermål med vand og stiller i køleskabet. På den måde kan man nemt fører regnskab med hvad man drikker.

Motion er vigtig i forhold til forstoppelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man dyrker moderat motion under hele graviditeten. Det kan være gå ture, svømning eller cykling. Gør motionen ondt vil jeg anbefale at man søger hjælp hos en fysioterapeut med speciale inden for det gynækologiske og obstetriske område. Her kan du få hjælpe med at tilpasse øvelserne, råd og vejledning i forhold til dagligdags aktiviteter og evt. lindrende behandling i form af manuel behandling og akupunktur.

Vidste du at hos Vejle Bækkenklinik har vi et holdtræningstilbud som er tilrettelagt i forhold til den gravide krop.


Kategorier: Forstoppelse, Graviditet, Motion