Smertens 4 elementer

1. Den fysiske dimension

Her tænkes på hvilke væv der er ramt. (hud, muskler, bindevæv, led, nerveskader) men også på de forandringer der måtte være sket i nervesystemet gennem modulering af sansningen. Det kunne være betingede reflekser, hvor man uvilkårlig spænder mere op i musklerne, hvis man tidligere har haft dårlige oplevelser. Smertepatienter er i en konstant stress-tilstand med forhøjede adrenalin og kortisolniveauer, øget puls og blodtryk, øget svedtendens, nedsat immunfunktion og dermed øget tendens til inflammation. Smerte giver dårlig søvn men dårlig søvn giver også mere smerte.

2. Den Psykiske dimension

Depression, smerteoplevelse, frygt, smertehåndtering, kamp/flugt reaktioner, evt. katastrofetanker. Øget opmærksomhed og hensyntagen fra omgivelserne pga. halten, grimassering, sygemelding, trække sig fra sociale aktiviteter. Dette fører igen til social isolation, passivitet, tab af muskelmasse, osv. At få en diagnose opleves som en lettelse i forhold til usikkerheden inden diagnosen og kan føre til anerkendelse og menneskelig omsorg, fritagelse fra krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og økonomisk gevinst. Psykisk robusthed og tro på egne evner eller det modsatte. Det hænger sammen med patienternes ved- og udholdenhed i træning og evnen til opretholdelse af et socialt liv. Selvkontrol.

3. Den sociale dimension

Skilsmisse, tab af arbejde og identitet, familiedynamik, sygerolle, sociale begrænsninger og økonomiske konsekvenser. Sygerollen; Ved at vise man er syg ved f.eks. krykker, tages der hensyn. Dette kan komme til at virke selvoprettende fordi en bedring af tilstanden ikke nødvendigvis fører til at man ændrer vanerne.

Familien kan fastholde den syge i smerteadfærden, ved at yde overdreven omsorg eller fritage den syge for pligter. Hvis smerteudtryk er forbudt, kan den syge føle sig uværdig/uønsket. Omvendt kan en familie der støtter og opmuntre til den optimale funktionsevne være guld værd.

Kulturelle og sociale forskelle i forhold til hvordan man udtrykker smerte kan nemt misforstås af behandlere med anden kulturel baggrund. Behandlerens forventninger til at en patient hykler, kan give anledning til misforståelser og underbehandling af visse sociale klasser. Utilfredsstillende arbejdsforhold og manglende støtte fra arbejdsgiver/kollegaer samt frygt for at blive opsagt, vil påvirke smerteforløbet negativ og omvendt kan positiv opbakning og støtte virke positivt på smerteforløbet.

4. Den eksistentielle dimension

Meningsløshed, håbløshed, livsvilje, robusthed, fighterevne, håb, afmagt. Opmærksomhed mod smerte kan være både positiv og negativ. Når man reagerer på smertesignaler tidligt, kan man stoppe med en aktivitet og dermed opnå en mere forudsigelig og kontrollerbar hverdag, der på længere sigt nedsætter smerterne. Afslapning, kropsbevidsthed og mindfulness træner den kropslige bevidsthed. Meningsløshed er et af de vigtigste tegn på depression. Ofte finder mennesker mening i at give mere end de får, ønsker at gøre verden til et bedre sted. En højere magt, selvudfoldelse, social forbundethed og indre balance. For at kunne finde en ny retning i livet er man nødt til at acceptere smerten. Situationen er som den er og den vil formentlig ikke ændre sig væsentlig i lang tid.

Skriv til Vejle Bækken & Smerteklinik