Akutte smerter

Akutte smerter opstår pludselig og ofte som en direkte følge af en vævsskade eller sygdom. Den har typisk en veldefineret årsag og varer normalt i en begrænset periode fra få sekunder til nogle måneder. Akut smerte er ofte et advarselssignal og vil ofte kræve en handling for at beskytte kroppen.

Akut smerte er karakteriseret ved at være konstante, vellokaliserede, skarpe og distinkte. Følger ofte udbredelsen af de somatiske nerver og ledsages kun sjældent af symptomer fra det autonome nervesystem.

Læs også blogindlægget: “Smerten – din bedste ven”.

Først skal vi forholde os til hvad smerte egentlig er

Smerte er nogle gange, men ikke altid en advarsel om at der er noget galt et eller andet sted i kroppen. Det kan være i de inde organer, det kan være huden, muskler eller led. Vi har lært at der er lighedstegn mellem smerte og det der foregår ude i kroppen, men gennem de sidste 20 år er der blevet forsket rigtig meget i hvad smerte egentlig er og her er et uddrag af hvad forskerne har fundet frem til.

WHO (Verdens sundhedsorganisation) definerer smerten som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse der er forbundet med aktuel eller potentiel vævsskade eller beskrevet som sådan. Når vi ser på den definition, er der to ting der er værd af fremhæve nemlig:

1. Det er en oplevelse

Det eneste sted vi kan opleve noget er i hjernen. Hvis vi slår os eller oplever andre ting som kunne give en vævsskade og hvis det vi udsættes for, er voldsom nok til at der bliver sendt en besked til hjernen om at der er noget på færde ude i kroppen som vi måske skal reagere på. Det der sendes afsted, er sansning og kan komme fra følesans, muskelsans, ledsans eller temperatursans. Når sansningen når hjernen beslutter hjernen hvad der skal ske.

Hjernens første opgave er at få os til at overleve. Hjernen bearbejder sansningen ud fra tidligere oplevelser, styrke af sansningen, den aktuelle situation du befinder dig i. Først når hjernen har bearbejdet sansningen vil den tage stilling til om det er farligt. Vurderer hjernen at det der er på færde ude i kroppen, er farligt vil du opleve en smerte som får dig til at reagere. Vurderer hjernen at situationen ikke er farlig eller at der er andre ting i din situation der er mere farligt, vil du ikke opleve smerten. Et godt eksempel her er hvis man er i krig og får et skudsår men hjernen vurderer at det er mere presserende at bekæmpe fjenden opdager man først efter at slaget er slut at man var blevet ramt.

2. Der kan være tale om en aktuel eller en potentiel vævsskade

Det vil sige at hjernen godt kan reagere på sansestimuli som gør at der kan være fare for en vævsskade, men som ikke er det. Et godt eksempel er hvor du trækker hånden væk fra kogepladen allerede før du brænder dig fordi du mærker varmen og fordi du har en hukommelse om at det kan give en vævsskade hvis ikke du gør det. Et andet eksempel kan være at du snubler, men ikke falder fordi der kommer besked fra sener og muskler om at der er fare på færde og du når at rette op på det inden du falder. Det sensoriske system overvåger kroppens naturlige funktioner og sender besked til personen, hvis opmærksomhed er påkrævet.

Smerter kan dog ikke altid relateres til en mulig vævsskade. Hovedpine kan f. eks udløses af at vi er trætte eller stressede og der er sjældent mistanke om vævsskade. Ved depression er smerter også meget hyppige uden der er mistanke om vævsskade.

Læs mere om langvarige smerteproblematikker (kroniske smerter)

Skriv til Vejle Bækken & Smerteklinik