De fleste akutte smerter forsvinder igen efter et stykke tid. Det kan være man skal ændre adfærd i forhold til hvordan man belaster sig selv. Er man stresset kan det være man skal ændre på arbejdsforhold eller hjemmeforhold. Stresser man sit væv ved forskellige aktiviteter, kan det være man skal ændre adfærd. Vi må huske, at den akutte smerte fortæller os at noget ikke er som det skal være i kroppen.
Er smerten blevet kronisk/langvarig, er behandlingen straks mere besværlig. Har man en smerte som ikke lige går over af sig selv, til trods for at man har forsøgt at aflaste, er det tiden at søge professionel hjælp. Dette kaldes subakut smerte og minder meget om den akutte smerte bare at den fortsætter lidt for længe og ikke bliver bedre af sig selv. Her kan fysioterapi og akupunktur og specifikke øvelser ofte hjælpe.
Nogle gange må man opgive håbet om at blive smertefri, men satse på at finde en meningsfuld tilværelse til trods for det nye livsvilkår. Men også her kan det være givende at øge sit funktionsniveau og aktivitetsniveau gennem træning, evt. hjulpet på vej gennem visse former for behandling.
Her har jeg listet nogle muligheder op dels for hvad man selv kan gøre, dels for hvad jeg kan hjælpe med.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til ringe, skrive eller komme ned i klinikken, hvis du har spørgsmål til symptomer eller behandlinger.
Vejle Bækken & Smerteklinik
Havnegade 28
7100 Vejle
Telefon 23 63 64 64
kontakt@vejlebaekkenklinik.dk
Behandlingsformer
Træning
I det akutte stadie kan det være, at der er noget væv som trænger til aflastning, men er tilstanden mere kronisk/langvarig er det næsten altid en god ide med en eller anden form for træning. Hvor det er muligt, må man hjælpe patienten til at genvinde funktionstab. Nogle patienter har brug for støtte til gradvis optræning. Man må gerne træne selv om det gør ondt og man må også gerne træne selv om man har mere ondt efterfølgende, men man må helst ikke have mere ondt dagen efter, da dette påvirker funktionsniveauet negativt.
Man siger at man træner sig ud af form i stedet for ind i form. Man kan dele træningen op i to typer, nemlig træning af det daglige aktivitetsniveau og træning med specifikke øvelser som er målrettet ”normalisering” af det væv som er påvirket af en evt. skade eller spændingstilstand. Jeg hjælper dig gerne med begge dele baseret på en undersøgelse.
FysioFlow holdtræning
Mange af de øvelser jeg anbefaler, har deres udgangspunkt i FysioFlow som er et træningskoncept for behandlere. Med øvelserne påvirkes bindevævslagene, hvor megen væske transporteres og hvor der findes mange fri nerveender fra det autonome nervesystem og fra vores advarselsnervesystem. Derved påvirkes vores ro- og hvilesystem og det øger bevægeligheden. Det kan være med til at dæmpe ødemer, f.eks. efter brystkræftoperation, men er også rigtig godt til langvarige smerteproblematikker samt hvis man har noget gammelt genstridigt arvæv. De fleste mærker effekt allerede efter én træningsgang. Men for at få vedvarende effekt skal man træne 4-6 uger. Jeg har et FysioFlow-hold hver torsdag kl. 17.
Læs mere Fysioflow holdtræning
Manuel behandling
Kan være målrettet afspænding af muskler og led samt mere bevægelighed. Kan være indiceret i en kortere periode, for at gøre patienten klar til træning eller sideløbende med træningen i den første tid. Manuel behandling kan bestå af bindevævsbehandling, ledmobilisering og massage.
Kranio-Sacral-terapi
Bygger på en teori om at man påvirker den cebrospinale væskeflow. Der ligger væske rundt om hele vores nervesystem og dybt i hjernen ligger nogle celler som danner denne væske og pumper det ud i mellemrummet mellem nervesystemet og bindevævet. Dette pågår ca. hver 4 sekund. Altså en rytme som er væsentlig langsommere en hjertepumpen, som pumper blod ud ca. 1 gang hvert sekund eller oftere.
Der er delte meninger om hvorvidt man ved bestemte greb kan påvirke den cebrospinale puls, men uanset hvad der sker, er det en glimrende behandling til at få nervesystemet til at slappe af. Faktisk har jeg haft patienter der har været udfordret på nattesøvnen pga. smerter, som har haft stor glæde af netop den behandling.
El-terapi – Transcutan nervestimulation
Elektrisk nervestimulation har i mere end 4000år været anvendt til at lindre smerter. De gamle egyptere, grækere og romere anvendte enten elektriske ål eller elektriske rokker til at give elektriske stød som smertebehandling ved f. eks hovedpine, podagra og fødsler. I 1759 blev de første elektroanæstestiske apparater produceret og elektroakupunktur blev anvendt i Frankrig i starten af 1800-tallet. I 1965 blev Melzack og Walls gate control-teori publiceret som dannede grundlag for en forklaringsmodel for hvorfor TENS kunne lindre smerter og hermed satte det gang i udviklingen af det lille TENS apparat.
Nogle smertepatienter har stor glæde af el-terapi som smertelindring. Har man glæde af denne behandlingsform kan man købe et apparat og selv varetage behandlingen, men jeg hjælper dig gerne i gang, så vi kan finde ud af, om det er noget for dig.
Akupunktur
Nålebehandling kan dæmpe nervesystemet og dermed smerten så man bedre kan komme i gang med træningen. Virkningsmekanismerne er mange. Dels medfører indstik af akupunkturnåle i hud og muskler lokal inflammation som frigør noget kemi, der dæmper smerten og fremmer ophelningen. Ud over det aktiveres de følenerveender som sender signal til rygmarven om at hæmme impulserne til hjernen. Man har på ultralydsskanninger Påvist øget blodgennemstrømning lokalt og mindre blodgennemstrømning til områder i hjernen som har med smertemodulering at gøre. Efter akupunktur er der ligeledes målt et forøget indhold af endorfiner i blod og væsken rundt om vores nervesystem. Det man mærker, er tyngde, varme, spænding og let ømhed omkring indstiksstedet.
Akupunktur har en akkumulerende effekt, hvilket betyder at det hjælper bedre efter nogle behandlinger. Jeg anbefaler en serie af 3-12 behandlinger, der gives med maksimalt en uge imellem for at få den bedste udbytte af behandlingen.
Oplevelse af behandlingen kan påvirke behandlingsresultatet
Placebo
En måde at forstå hvordan patientens oplevelse af behandlingskonteksten kan påvirke behandlingsresultatet. I mange år har placebofænomenet været forbundet med forskning i medicinsk behandling, hvor man har givet et aktivt stof til nogle og et inaktivt stof som f.eks. kalktabletter til nogle andre. Placeboeffekten var så den effekt som det inaktive stof havde. I dag ved vi imidlertid at vi skal tænke placeboeffekten bredere. Den moderne forståelse af ordet placebo er hvordan patienten oplever behandlingen. Eller den mening som patienten tillægger behandlingen. F.eks. har man fundet ud af at tabelletters farve kan spille ind på hvor godt en medicinsk behandling virker, simpelt hen fordi patienten kan have den opfattelse at røde piller virker bedre end f.eks. grønne. På samme måde kan den empati og troværdighed som en behandler udviser, være med til at påvirke resultatet af behandlingen voldsomt meget. Det er styrken i patientens forventning til behandlingen, der er afgørende for placeboeffekten.
Nocebo
Når forventningerne til en given behandling hos patienten er negativ taler vi om Noceboeffekten, som er det stik modsatte af placebo. Det kan være man ikke tror at en behandling kan hjælpe, fordi man kender en der angiveligt ikke havde gavn af behandlingen. Eller det kan være at pilleglaset har et andet fabrikat eller, at behandleren ikke udstråler tilstrækkelig selvsikkerhed. I bedste fald vil behandlingen ikke have nogen virkning og i værste fald vil behandlingen i givet fald virke skadelig.
Hvad man selv kan gøre?
Fysisk aktivitet
Først og fremmest handler det om at finde en god balance mellem aktivitet og hvile. Laver man for meget provokerer man nervesystemet, men laver man for lidt får man også flere smerter. Bevægelse i sig selv smører muskler og led så det hele glider lidt nemmere og ved at bevæge sig frigøres der smertedæmpende kemi både fra det perifere nervesystem og fra hjernen. Man åbner kroppens eget medicinskab. Nogle mennesker har derfor brug for hjælp til at finde den rette balance. Når man har fundet en god balance, kan man gradvis øge aktivitetsniveauet og vænne kroppen til mere bevægelse. Har du brug for hjælp til at komme i gang vil jeg glæde mig til at byde dig velkommen på min klinik
Mindfulness
Nogle mennesker føler de får lindring gennem Mindfulness. Her kan man søge nogle gratis programmer på internettet, lige til at hente ned og bruge
Vejrtrækning
Nogle finder lindring ved at arbejde specifik med respirationen. Det kan både være hurtige overfladiske respirationer vekslende med dybe vejrtrækninger og bevidst hold af vejret i kortere eller længere tid.