Kroniske smerter er ikke blot akutte smerter, der blevet langvarige. Kroniske smerter er komplekse i deres natur og vi kender ikke altid den præcise årsag til at nogle udvikler kroniske smerter. Kronisk smerte er et af sundhedsvæsenets største problemer og er en af de hyppigste årsager til menneskelig lidelse, invaliditet og nedsat livskvalitet.
Det rammer ca. hver 5. og heraf lider 2/3 af smerter i bevægeapparatet og det påvirker alle aspekter af livet. Mange opgiver deres arbejde pga. smerter og dette påvirker i høj grad økonomien. Samtidig påvirker det hvad vi kan gøre med familien. Mange trækker sig fra sociale aktiviteter og eller opgiver at lege med deres børn.
Mange opgiver også fysisk aktivitet, som ellers er sundhedsskabende/vedligeholdende.
Med smerterne følger ofte andre sygdomme og det er sjældent at smerte er det eneste symptom. De fleste patienter har smerter flere steder i kroppen. Andre symptomer som træthed, søvnforstyrrelser koncentrations- og hukommelsesbesvær, nedtrykthed og andre fysiske og følelsesmæssige symptomer er hyppige.
Du er altid velkommen til ringe, skrive eller komme ned i klinikken, hvis du har spørgsmål til symptomer eller behandlinger.
Vejle Bækken & Smerteklinik
Havnegade 28
7100 Vejle
Telefon 23 63 64 64
kontakt@vejlebaekkenklinik.dk
Den Primære kroniske smerte er en smerte der ikke har nogen egentlig forklaring i vævsskade. Der kan have været en vævsskade på et tidspunkt, men er nu helet op og kan derfor ikke direkte forklare smerten. Det kan f. eks også være smerter efter operation, hvor alt er helet op og ser fint ud, men smerterne er der stadig.
Den kan også være opstået uden vævsskade – såsom primær hovedpine, kroniske underlivssmerter, fibromyalgi, irriteret tyktarm og smertefuldt blæresyndrom for bare at nævne nogle. Den primære kroniske smerte er næsten altid meget kompleks som ud over de fysiske problemstillinger også har psykologiske og socioøkonomiske problemstillinger.
Sekundære kroniske smerter har en direkte sammenhæng med en vævsskade eller sygdom. Det kan være tilstande som arthrose, nervebetændelse eller tidligere knoglebrud som gør at førligheden er nedsat og man derfor overbelaster væv igen og igen. Det kan også være arvæv som har fanget en nerve i ophelingen eller har bredt sig.