Ring: 2363 6464

Træthed under graviditeten

Hvorfor bliver mange umanerlig trætte allerede tidligt i graviditeten?

Mange oplever allerede i første trimester at være umanerlige trætte. Det kan være rigtig svært at forstå hvorfor kroppen reagere som den gør. En af grundene er helt sikkert at der er en merproduktion af vores afslapningshormoner som progesteron og Relaxin fra moderkagen. Progesteron og Relaxin er nogle af de hormoner som skal hjælpe kroppen med at vedblive med at være gravid. Derfor får den glatte muskulatur til at slappe af i livmodervæggen.

Det har indvirkning ikke kun på livmoderen men også tarme, blodkar og lukkemusklen ned til spiserøret, men får generelt kroppen til at slappe af og så bliver man mere træt.

Læs også: Hormoner under graviditet

Men der sker også andre fysiske forandringer i kroppen allerede tidligt i graviditeten som kan gøre at man bliver mere træt. Stofskiftet stiger med 40% og det samme gør hjertets slagvolumen og lungekapacitet.

I slutningen af graviditeten har man ofte øget sin vægt med 10-15 kg. Det svarer til at man slæber rundt på et par spande vand. Det kunne give øget træthed hos de fleste. Dertil kommer at barnet er begyndt at fylde så meget at diafragma (Vores store åndedrætsmuskel) ikke kan arbejde i sin fulde længde. Det gør at lungekapaciteten er nedsat. De to ting til sammen gør, at de fleste overkommer mindre.

Læs også: Motion under graviditeten


Kategorier: Graviditet, Hormoner