Hvad gør ondt?

Somatisk smerter

58% af befolkningen kender til smerter i bevægeapparatet i løbet af en 14 dages periode. Tilsvarende har 15% af befolkningen langvarige sygdomme i bevægeapperatet. Smerterne kan forekomme i alle aldersgrupper, men er stigende med alderen. Især kvinder rammes i de ældre aldersgrupper. 20% af de tilkendte førtidspensioner er relaterede til bevægeapparatlidelser.

Smerter i huden

Huden ligger som et beskyttende lag rundt om vores krop. Huden skal beskytte vores krop mod udefrakommende indtrængning så som slag, stik, forbrænding og farlig kemi. Derfor ligger der mange nociceptive (advarsels) frie nerveender i huden. Det man mærker når man udsættes for farlig indtrængning, svarer meget godt til det stimuli som det er. Farlig kemi giver en svigende fornemmelse medens noget der er for varmt brænder og slag giver ømhed eller en dyb smerte og noget der skærer, giver en skærende smerte.

Har smerter i huden ingen direkte årsag skal man tænke, at det kan skyldes lidelser i indre organer eller en irriteret nerverod ved f. eks en ryglidelse. Det kaldes somatisk refereret smerte, eller meddelt smerte.

Muskelsmerter

Næsten alle kender den akutte smerte der kan opstå i muskler efter uvant stilling eller overtræning. Dette kaldes Delayed Onset Muscle soreness i daglig tale DOMS. Det er kendetegnet ved at optræde 1-3 døgn efter en kraftig excentrisk belastning af musklen ved f.eks. at lave mange lunges eller gå ned af et bjerg/trapper. Muskelbelastning under forlængelse giver en øget muskelspændingskurve og der kan i nogle tilfælde ses små mickroskader i musklen efter en sådan træning/aktivitet. De små muskelskader i musklen er ikke farlige, men der frigøres nogle af de stoffer der virker sensibiliserende på nociceptorerne (advarselsnerverne). Dette mærkes som ømhed, spænding, borende og trykkende smerter, men når der er tale om DOMS kun ved bevægelse hvor den afficerede muskel bruges.

Har man overbelastet en muskel i længere tid, eller er der tale om en egentlig muskelskade vil det stadig gøre mest ondt når man bruger musklen, men her vil man også kunne opleve smerter i hvile eller efter arbejde. Det er ofte værst om morgenen og bliver bedre når man bruger musklerne. Muskelsmerten kommer ofte efter uvant arbejde, men kan også fremkaldes ved ryk eller slag mod en muskel eller en forstrækning. Er der smerter andre steder som nærliggende led, vil musklen ofte spænde op og blive øm. Stress kan også give længerevarende muskelspændinger. Muskelsmerten kan brede sig til andre muskler, hvilket man kalder meddelt smerte eller refereret smerte. En ændret gang som følge af dårlig fodafvikling kan f. eks. give muskelsmerter i underben, balle, lænd og nakke/skulderområdet. Når smerten breder sig til andre muskler, finder vi ofte et specielt punkt i musklen som ved tryk fremkalder smerten. Disse områder kaldes for triggerpunkter og behandling heraf enten med nålebehandling eller trykbehandling, kan give lindring i de muskler som de referer til.

Ledsmerter

Nociceptorer i led er lokaliseret i ledkapsel, ledbånd samt hinden rundt om ledvæsken. Brusken indeholder ingen nerver. Ledsmerter er dybe, dumpe og borende af karakter. Forstuver eller forstrækker man et led, vil der ofte opstå hævelse i leddet og i de beskyttende ledbånd rundt om leddet. Det er den inflammatoriske reaktion der er på spil her og leddene bliver varme. Her sker der en stigende rekruttering af slumrede C og A nervefibre, som kan være med til at sensibilisere området. Der kan også opstå hævelse (inflammation) i leddene hvis man har arthose eller anden form for gigt. Smerte i leddene vil have karakter af trykkende, ubehagelig varme og ømhed når man trykker på det. Det kan være en jagende smerte hvis leddet bevæges ud over hvad det kan, så der opstår et stræk på bindevævsstrukturene rundt om leddet.

Ledsmerter optræder ofte både i hvile og i bevægelse, men kan ofte lindres ved let bevægelse og forværres ved kraftig bevægelse. Der er ofte morgenstivhed. Smerte i sig selv medfører træthed, men inflammation medfører systempåvirkning som også forårsager træthed. Parestesier skyldes en nervepåvirkning, som kan stamme fra både tryg pga. ledansamling og fra inflammation i området.

Neuropatiske smerter (nervesmerter)

Defineres som smerter der skyldes en læsion eller sygdom som har beskadiget de perifere nerver. Efter nerveskader vil ca. 5-10% få smerter og hos en mindre del er der tale om svære behandlingskrævende smerter. Efter amputation eller rygmarvsskade er forekomsten ca. 50-75%.

Neuropatisk smerte kan opstå akut efter en skade, men optænder ikke sjældent med et symptomfrit interval på 2-6 mdr. Beskrevet som brændende, svigende, prikkende, stikkende, jagende og /eller strammende smerte. I den kliniske undersøgelse finder man ofte ændret følesans. Der kan være nedsat sensibilitet evt. øget sensibilitet som allodyni og hyperalgesi. Summation-eftersensationer. Hyperalgesi betyder, at der skal mindre af potientiel vævsskadelig stimuli til før man mærker en smerte. Ved Allydia er smerter fremkaldt af ikke-smertefulde stimuli og er hyppigste berøringsallodyni, hvor let berøring, f. eks af tøj, giver anledning til smerter og kuldeallodyni, hvor kontakt med noget koldt giver smerter.  Dysæstesi er forstyrrelser f. eks. prikken eller strammende fornemmelse, men ikke nødvendigvis smertefulde. Parastesi er abnorme sensationer, der ikke er ubehagelige –  f. eks. snurrende fornemmelse der ofte ses ved nerveskader. Neuropatiske smerte kan inddeles i stimulus-afhængige smerter og stimulus-uafhængige smerter. Stimulus-uafhængige smerter kan være konstante eller skiftende. Der kan forekomme tegn på sympatisk hyperaktivitet med øget svedsekretion, ændret hudtemperatur, farveændring og ændringer i huden med blank, skinnende og behåringsagtige områder.

Organ smerter

Organsmerte er diffus og dårligt lokaliseret, ofte med meddelt smerte til andre strukturerer som f.eks. hud og muskler samt andre organer. Organsmerte er hyppigere end andre smerter ledsaget af autonome og motoriske responser. Sensibilitetsændringen kan ses lang tid efter det oprindelige stimuli fra organet er ophørt. Således ses specielt muskulær overfølsomhed i det meddelte smerteområde efter nyrestensanfald, flere år efter at stenen er passeret. Man har også kunnet demonstrere hudforandringer i vævet i området med meddelt smerte, bl.a. nedsat tykkelse af underhuden. Nervesmerter kan forekomme i organer og er kendte efter operation i f.eks. endetarmen, blindtarmsoperationer og amputationer.

Skriv til Vejle Bækken & Smerteklinik