Endomitriose en sygdom som følger menstruationscyklus
Endomitriose er en østrogenafhængig inflammatorisk sygdom for kvinder i den fødedygtige alder og slutter næsten altid ved overgangsalderen medmindre kvinden bruger hormoner.
Smerterne opstår som følge af at der er ind vokset væv fra livmoderens slimhinde uden for livmoderen. Det kan være på æggestokke, blære, tarm, bughinden osv. Man mener at læsionerne skyldes at noget af blodet fra menstruation løber ud i bughulen i stedet for ud af skeden når man menstruerer, med blodet mener man følger små stumper af slimhinden med, der så sætter sig fast i forskellige oranger. Når slimhinden i livmoderen vokser frem på ny hen mod næste menstruation, vokser slimhinderne uden for livmoderen også og derved opstår smerterne som følger menstruationscyklus.
Hvor slemt kvinderne er ramt …
er meget forskelligt. Nogle har kun ondt nogle dage før menstruationen begynder til og med nogle dage efter, mens andre har ondt fra midt i perioden til den nye periode begynder. Da smerterne ofte er meget slemme og mange oplever at de har svært ved at klare et arbejde eller have et fritidsliv når de har smerterne.
Hos andre giver det sig udtryk i helt andre symptomer. Det kan være at man har en overaktiv blære eller forstoppelse i halvdelen af cyklus og ellers ikke fejler noget i resten af perioden. Det kan også være man får migræne eller rygsmerter og ben smerter i halvdelen af cyklus og er rygrask og uden hovedpine i anden halvdel af cyklus.
Ca. 1/3 af kvinder med endomitriose får diagnosen kroniske underlivssmerter
Mange andre kroniske smertediagnoser er også i spil. Det drejer sig om diagnoser som fibromyalgi, painful blatter syndrom og overaktiv blære samt irriteret tyktarm. Ofte er smerterne forbundet med smerter ved sex.
Man får mistanke om endomitriose ved at sygdommen har det cyklisk mønster. Man stiller den endelige diagnosen endomitirose ved en kikkertundersøgelse, hvor man finder læsionerne. Finder man læsioner vil man straks gå ind og fjerne dem så vidt det kan lade sig gøre uden at man kommer til at beskadige de organer, hvor læsionerne sidder. Herefter får de fleste kvinder en betydelig lettelse i deres symptomer. Der er dog nogle hvor smerterne vender tilbage efter at læsionerne er blevet fjernet. Det kan naturligvis skylds at der er opstået nye læsioner, men der er set eksempler på at smerterne er vendt tilbage uden at der er opstået nye læsioner. I de tilfælde må smerterne tilskrives en sensibilisering af nervesystemet.
Læs også: Når smerten varer ved
Læs også: Kroniske underlivs- og bækkensmerter hos kvinder
Man ved ikke hvorfor nogle kvinder får den her sygdom, men ofte går de i arv fra mor til datter.
Endemitiroselæssioner kan opdeles i tre typer
- Overfladiske siddende i bughinden
- Dybe infiltrerede læsioner i f.eks. tarm eller rygmuskler.
- Cystiske læsioner siddende i ovarierne.
Læsionerne har forskellig farve, nemlig rød, brun, hvid (arvæv) alt efter hvor gamle de er, men ofte er farverne miksede. Alle tre farver er forbundet med smerter så det siger ikke så meget om hvordan man har det. Typen er derimod interessant idet det især er type b i tarm og vagina som giver bækken og underlivssmerter ud over menstruationssmerter.
Behandling
Da endomitriose er en hormonafhængig sygdom er den bedste måde at behandle den på ved at give en eller anden form for hormonbehandling. Der er mange forskellige præparater som har vist næsten ens effekt. Det kan være tale om mini-piller, P-piller eller hormonspiral. I dag gives pillerne kontinuerligt så man helt undgår blødning. Man råder først til at ophøre med hormonbehandlingen når og hvis man ønsker at blive gravid. Har man haft smerterne et stykke tid vil man næsten altid tilbyde en kikkertundersøgelse og operativ fjernelse af læsionerne. Ønsker men ikke hormonbehandling kan man behandle med NSAID (non steorid anti inflamatorisk drug) som er det samme man giver til lette gigtsymptomer. Man tager tabletterne i forbindelse med menstruation for at lette smerterne.
Fysioterapi og akupunktur
Ønsker man ikke medicin eller er medicinsk behandling ikke nok kan prøve med akupunkturbehandling eller man kan få fysioterapi i form af manuel behandling og øvelser til de spændte og ømme muskler i området. Det er værd her at bemærke at ca. halvdelen af de kvinder som har endomitriose også har dysfunktioner i lænd og bækkenområdet. Derfor er der mange der oplever lindring af smerterne ved at få fysioterapi og akupunktur selv efter at være blevet opereret.
Kategorier: Smerter