Bækken og halebenssmerter

Bækken og halebenssmerter kan forekomme sammen eller hver for sig. Ofte er det opstået i forbindelse med et fald, tungt løft eller en fødsel, men det er også nogle der oplever at det kan være kommet uden provokerende årsag. Det kan være sammenhæng med ryggen eller det kan være nogle af de omkringliggende muskler og eller ledbånd som ikke fungerer som de skal.

Det kan jeg hjælpe med

Hos Vejle Bækkenklinik har jeg altid fokus på hele mennesket. Kropsholdningen afspejler altid muskelbalancen i kroppen. Er der nogle muskler som trænger til at blive spændt ud eller er der nogle muskler som trænger til at blive strammet op.

Er man stresset eller på anden måde ramt psykisk vil dette også ofte påvirke kropsholdningen. Vi ved det jo godt – hvis vi er kede af det, lukker vi sammen omkring os selv og er vi glade og fri åbner vi vores krop op for nye indtryk. Vi læser alle kropsholdningen hos andre i det sekund vi møder dem. Ja det går også igen i vores sprog. ”Han ligner en undskyldning for sig selv” eller ”Hun ser noget sammenbidt ud”, bare for at nævne to eksempler på vendinger vi bruger for at beskrive sindsstemningen hos en anden person.