Ring: 2363 6464

Overgangsalder – hvilke symptomer og hvorfor

Et af livets overgange er hvor menstruationen ophører. Også kaldet vores overgangsalder.

Overgangsalderen er den periode i en kvindes liv, hvor man går fra at være menstruerende til ikke længere at menstruere. Æggestokkene holder simpelt hen op med at modne æg og da de fleste af vores kønshormoner bliver produceret i æggestokkene. Når vi stopper med at modne æg og vores  menstruationscyklus ophører, mister vi store dele af vores kønshormoner. Det at miste vores kønshormoner giver for mange en periode med store udsving i vores balance og dette kan give mange både fysiske og psykiske udfordringer.

Når det så, som det ofte sker midt i livet falder sammen med at der sker store forandringer i hverdagen kan det godt virke ret voldsomt. Det at komme i overgangsalderen minder os om at der er intet der varer evigt og at vi skal dø en dag. Vi tager fat på en ny fase i vores tilværelse og dette gør for mange at de evaluerer deres liv og overvejer, hvad vi gerne vil bruge resten af livet til. Nogle bruger denne evaluering til at rydde op i gamle vaner, skifte partneren ud eller skifter job. Nogle synes, at det ikke længere at menstruere er en kæmpe frihed, medens andre ser det at give afkald på den del kan være forbundet med sorg over ikke længere at kunne få børn.

For mange er perioden midt i livet forbundet med at børnene flytter hjemmefra, hvilket kan være sorgfuldt for nogle, medens andre nyder den frihed de har fået ved ikke længere at skulle have denne omsorgsopgave. For nogle er en perioden midt i livet også en tid, hvor der kommer nye omsorgsopgaver til. Det kan være man har gamle og syge forældre eller mere glædeligt får børnebørn.

De fysiske forandringer

Vi ved ikke rigtig hvorfor vi stopper med at producere æg. Vi har ca. 400.000 æg anlæg i æggestokkene som kan modnes, så det er ikke fordi vi mangler æg at vi stopper med det. Vi er også de eneste pattedyr som stopper med at kunne få børn midt i livet. Men evolutionen har favoriseret kvinder der ikke kunne få børn sent i livet frem for kvinder der kunne og der er jo heller ikke nogen tvivl om, at skulle vi føde børn sent i livet kunne det nemt koste os og vores babyer livet. Men måske i de gamle jægere og samlersamfund har der været en ressource at have kvinder der ikke længere skulle tage sig af børnene til at bidrage til artens overlevelse på anden vis.

Overgangsalderens forskellige faser

For at få et overblik over hele fasen hvor man går fra at være menstruerende kvinde til ikke at kunne få børn taler man om fire faser.

  1. Præmenopausen:
    5-10 år før menopausen. Typisk omkring 40 år. Hormonerne begynder at svinde. De første symptomer melder sig.
  2. Perimenopausen:
    2-4 år før menopausen. Symptomerne tiltager. Menstruationslængde og hyppighed varierer.
  3. Menopausen:
    Den sidste menstruation. Beregnes efter 6-12 mdr. blødningsophør. Gennemsnitsalder 52. Varierer meget. Typisk mellem 42 og 58 år.
  4. Postmenopausen:
    Varighed op til 10 år. Symptomerne aftager gradvist. Du kan ikke længere blive gravid.

Hormoner i en almindelig mensturationscyklus

Fra Hypofysen i hjernen udskilles hormonerne FSH- som er et facikelstimulerende hormon. Dette får et æg i æggestokkene til at modnes. Samtidig udskilles store mængder af vores kønshormon Østrogen fra ægestokkene som gør at slimhinden i livmoderen vokser så den er klar til at tage imod et befrugtet æg. Når ægget er modnet udskiller hypofysen LH-hormonet som får ægget til at løsne sig og søge mod livmoderen. I æggestokken er der nu et ar efter det løsnede æg som benævnes det gule legeme. Det gule legeme begynder at producere et andet af vores kønshormoner nemlig Progesteron som er ansvarlig for at slimhinden bliver blød og et evt. befrugtet æg bedre kan sætte sig fast og gør at alting forbliver blødt så slimhinden ikke afstøder ægget senere. Bliver ægget ikke befrugtet afstødes slimhinden og det hele begynder forfra. Ud over det produceres der kønshormoner i vores binyrebark.

Hormoner i overgangsalderen

FSH stiger langsomt. Ved et højt FSH-niveau vil ægmodningen blive påvirket så der ikke så god kvalitet af æggene. Dermed bliver det svære at blive gravid. Efterhånden som FSH-niveauet stiger bliver der ikke længere modnet æg. Når der ikke modnes æg, kommer der ikke ægløsning og dermed falder produktionen af progesteron. Hermed kommer en periode med Østrogendominans før dette hormon også falder.  Det er i den periode man har uregelmæssig menstruationslængde og ofte kan have meget kraftig blødning. Andre gange meget lille blødning. Dog kan pletblødninger være tegn på at der er noget andet på færde, så får man mange pletblødninger bør man kontakte lægen.

Østrogendominans

Østrogendominans mener man er forbundet med ømme bryster øget tendens til fibromer, øget tendens til humørsvingninger, ledgigtsagtige symptomer i form af hævede led, tarmproblemer. Men også andre faktorer kan spille ind i forhold til nogle af disse symptomer nemlig hele ens livssituation, ledsmerter pga. aldersforandringer og kost og motion. Senere falder Østreogenproduktionen også idet der ikke længere er brug for at slimhinden vokser. Der er ofte en periode hvor Østreogenproduktionen er meget svingende og man mener at det er de store udsving i kønshormonerne der er skyld i hede/svedeture som er det symptom som flest kvinder i overgangsalderen klager over. Nattesøvnen kan være påvirket pga. af hede/svedeture hvilket så igen har indflydelse på humøret, smerteproblemer osv.

Østrogen

Vores kønshormon Østrogen er på sit højest fra midt 30’erne til midt 40’erne. Det største fald i hormoner finder sted i forbindelse med overgangsalderen, men da binyrabarken også producere Østrogen mister vi ikke det hele selv om vi ikke længere har mensturation. Men når vi nærmer os de 90 år er der ikke meget Østrogen tilbage. Det skyldes at vores livsprocesser stille og roligt går i stå. Østrogen beskytter mod tab af knoglemasse og mod blodpropper. Det er derfor at knogletræning og konditræning bliver særlig vigtig i og efter overgangsalderen.

Tab af muskelmasse

Hvor mænds muskelmasse falder jævnt fra midt tyverne til de dør falder muskelmassen for kvinder langsommere indtil tiden efter menopausen. Efter menopausen sætter faldet i muskelstyrke fart og gør vi ikke noget aktivt for at modvirke dette, kommer vi alt for hurtigt til det tidspunkt hvor vi ikke længere kan klare vores hverdag. Men det gode er at den faldende muskelmasse til en vis grad kan kompenseres ved styrketræning.

Vægt og fedtfordelingen

Mange oplever at det bliver sværere at holde den slanke linje når man kommer i overgangsalderen. Dette skyldes dels at forbrændingen bliver nedsat pga. faldet i muskelmasse, dels at fordelingen ændrer sig pga. færre kvindelige kønshormoner. Men fortvivl ikke. Da der er hormoner oplagret i fedtvævet er det måske ikke så ringe endda at tage lidt vægt på omkring livet midt i livet. Da Østrogen beskytter mod knogletab, er det ofte er de magre kvinder der kommer til at lide af knogleskørhed men den beskyttelse vi havde mod blodpropper og diabetes vil med den faldende mængde østrogen forsvinde. Så det er ok at sætte lidt Østrogen i banken i form af øget fedtmængde, men bliver det for meget vil risikoen for andre sygdomme så som blodpropper og diabetes 2 blive for stor. Så her gælder som så mange andre steder i livet at både for lidt og for meget fordærver alt ting.

Tørre slimhinder

Da det er Østrogen der opbygger slimhinden, vil den faldende Østrogen betyde at slimhinderne bliver tynde og mindre fugtige. Det mærker vi i øjne, ører, mund, skede og urinrøret. Dette kan føre til øget tendens til urinvejsinfektion, inkontinens, smerter ved samleje, øget tørst eller en fornemmelse af at munden brænder (burning mouth) samt øjne og ører der klør.

Flere rynker og tendens til nedsynkning af underlivsorganerne

Når vi mister vores kønshormoner, mister vi også noget af vores bindevævs smidighed. Det betyder at der bliver øget tendens til rynker, men også at der vil være øget tendens til at vores underlivsorganger kan synke ned.

Læs mere om nedsynkning af underlivsorganger her

Hvad kan man gøre?

Lider man af mange og kraftige hede/svedeture kan de effektivt afhjælpes med hormonbehandling. Hormonbehandling kan gives enten som systemisk behandling som tabletter eller plastre. Systemiske hormoner kan være forbundet med alvorlige bivirkninger så som øget tendens blodpropper eller kræft. Derfor er det vigtigt at hormoner gives i samarbejde med lægen som vil vurdere din risiko for bivirkninger op mod den forventede gavneffekt.

Akupunktur

Akupunktur har en ret god virkning mod hede-svedeture. Der er lavet mange forsøg som viser rigtig god effekt af akupunktur til netop dette, men det bedste forsøg er lavet af en dansk forskningsgruppe i 2017. I studiet fik man 5 gange akupunktur hen over 5 uger. Man målte på livskvalitet og hede/svedeture. Der var markant forbedring i begge dele. De interessante var at der ser ud til at være en langtidseffekt, idet effekten havde holdt sig i de 26uger forsøget løb over. Jeg vil tro at man evt. skal have noget opfølgende behandlinger på et tidspunkt, men svært at sige hvor langt tid effekten varer ud over de 26 uger. Dette kan nok også være forskelligt fra kvinde til kvinde idet vores overgangsalder er meget forskellige. Jeg giver akupunktur mod hede/svedeture i overgangsalderen, så hvis det var noget du kunne tænke dig er du velkommen på min klinik.

Kosttilskud

Kosttilskud i form af fermateret soja, rødkløver eller sølvrod er en tredje mulighed for at få afhjulpet hede/svedeture. De virksomme stoffer i kosttilskuddet er plantehormoner som ligner vores naturlige hormoner. Derfor må man ikke få plantehormoner, hvis man af en eller anden grund ikke tåler hormonbehandling. F eks må man ikke får plantehormoner, hvis man har haft brystkræft. Plantehormoner er mindre virksomme end de systemiske hormoner og akupunktur, men kan bestemt hjælpe nogle. Plantehormoner findes som piller, te

Lokale hormoner

Lokale hormoner er effektive mod de tørre slimhinder. Lige som systemiske hormoner skal lokale hormoner ordineres af en læge.  De har dog ikke samme bivirkninger som systemiske hormoner og kan derfor tages livet ud. De findes som cremer, stikpiller eller vaginaltabeletter. De forebygger urinvejsinfektioner, inkontinens i overgangsalderen og smerter ved samleje.

Der findes også nogle ikke hormonbaserede produkter…

Hyraloronsyre, som man kan købe i helsekostbutikker, fås som stikpiller eller kapsler. Kapslerne tages som tabletter og har en almen effekt i modsætning til stikpiller som virker lokalt på skede og urinrør. Hyraloronsyre er en del af vores bindevævscellers ingredienser og kan derfor være med til at forebygge rynker, men altså også tørhed forskellige steder. Lider man af tørhed i mund og øjne kunne man overveje hyraloronsyre som kapsler, men man kan også få sugetabeletter til en tør mund, sutte bolcher eller tygge tyggegummi. Noget så simpelt som lidt æblecider i et glas vand kan også være med til at sætte spytproduktionen op. Mod tørre øjne findes viskøse øjendråber og der findes cremer man kan smøre ørene med.

Den rigtige træning kan hjælpe mod knogletab, tab af muskelstyrke og nedsætter risikoen for blodpropper og diabetes 2.

Hos Vejle Bækkenklinik har jeg et hold, som er tilpasset kvinder i overgangsalderen: God Form I overgangsalderen (holdtræning).

Det er ikke så mærkeligt at det kan forebygge mod tynde slimhinder og knogletab. Ser vi på det mest almindelige symptom på overgangsalderen nemlig hedestigninger ser vi øget tendens med øget vægt. Så man vinder lidt og man taber lidt ved vægtøgningen. Desuden er der mange ting der bliver mere besværlig når man kommer til at veje mere f. eks at gå op ad trapper og med øget vægt kommer der også øget belastning på de vægtbærende led så som knæ og hofter med øget tendens til arthrose. Men skulle man tage 5-6 kg på i forbindelse med overgangsalderen er det altså ikke nogen katastrofe, hvis vi ser på det ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Faktisk er man begyndt at tale om at et BMI mellem 25-29 for ældre over 65 år er ok, hvor man som yngre helst skal ligge mellem 18,5 og 25. Dette er dog også set ud fra at man nemmere bliver syg med alderen og så kan det være godt at have lidt at tære på.

Læs også:
‘Hvad er normal BMI for ældre?’
‘Overgangsalderen’ (sundhed.dk)


Kategorier: Overgangsalder