Ring: 2363 6464

Sphinkter ruptur

En fødselsbristning som indbefatter endetarmens lukkemuskel kaldes en Sphinkter ruptur.

Bristninger af endetarmens lukkemuskel er sjældent

Kun 4% risiko får denne bristning. Føre endetarmens lukkemuskel brister er der som regel sket en bristning i bækkenbundsmusklen også. Er endetarmens lukkemuskel bristet under fødslen bliver man opereret umiddelbart efter fødslen. Det er vigtigt for det videre forløb at man bliver syet ordentlig sammen og da det er en større muskelbristning, kræver det præcision af få de forskellige lag syet sammen.

Efter operationen

Efter operationen vil man være øm i området og det er vigtigt ikke at belaste vævet for meget i den første tid efter, da vævet skal have tid til at hele. Derfor får man udleveret en folder fra det sygehus, hvor man fødte sit barn. Informationen kan være meget forskellig fra fødested til fødested, men her er nogle af de vigtigste råd. Når trykket i bughulen stiger, stiger presset på endetarmen og bækkenbunden. Det er derfor mere skånsomt at ligge end at sidde og stå. Vær derfor varsom med, at sidde og stå for meget.  Undgå at løfte for tunge bryder. Det kan også være du skal tage lidt kortere skridt i den første tid, da det kan stramme omkring arret.

Vær også opmærksom på hvordan du rejser dig fra liggende stilling

Når man har ligget og hvilet kan man ikke bare rejse sig som man plejer, men må om på siden og bruge armene til at skubbe sig op med.

Arvæv skal belastes til en vis grad

Det er dog også vigtig for arvæv at blive belastet til en vis grad, idet er med til at blødgøre op helingen. Det er derfor vigtigt at du lytter til kroppen. Mærker forskel på om du mærker en smerte eller bare en lille stramning i vævet. Så er det vigtigt at vide at smerter er en advarsel om evt. vævsskade. Det betyder at du mærker en smerte før der kommer en egentlig vævsskade, medmindre du hurtigt kommer til en yderstilling, som f. eks ved et fald.

Smertestillende medicin

Mange har brug for at tage noget smertestillende medicin i den første tid efter fødslen og det er helt i orden. Man skal dog huske på at smertestillende medicin også ændrer på, hvor stor en belastning der skal til, før du mærker en smerte. Når du har taget smertestillende medicin, skal du være ekstra varsom med hvordan du belaster kroppen, da du ikke helt kan stole på, at du får en advarsel i tide.

Hold afføringen blød

For ikke at komme til at belaste vævet omkring endetarmens lukkemuskel for meget er det vigtigt at holde afføringen blød. Derfor rådes der til at tage et afføringsmiddel i den første tid efter operationen. De fleste vil, som følge af bristningen, være mindre aktiv end vanligt. At holde maven i gang kræver derfor ekstra opmærksomhed i forhold til hvad man spiser og drikker

Øget tendens til inkontinens

Mange oplever at de kan have øget tendens til inkontinens af såvel urin, luft og afføring i den første tid efter en sphinkter ruptur. Det er helt naturligt idet musklen først skal hele før den igen kan trække sig sammen. Som ugerne går, bliver det bedre. Dog er der nogle få der aldrig bliver helt tætte for luft og afføring. Især hvis ikke kun den ydre ringmuskel er bristet, men også den indre. I så fald kan det være svært at mærke at endetarmen er fyldt op af luft og afføring.

Kom i gang med knibeøvelserne

Uanset om man har fået en sphinkter ruptur 4a (den yder ringmuskel er bristet) eller en 4b (både den ydre og indre ringmuskel er bristet) er mit råd, at komme i gang med at træne bækkenbunden så hurtig som muligt efter operationen. Allerede efter 4 dage kan man begynde med nogle små knib. Herved øges blodcirkulationen til området, hvilket fremmer ophelningen. Belastes vævet lidt under ophelningen bliver arvævet blødere og pænere.

Læs mere om fødselsbristninger her

Læs også blogindlægget: Fødselsbristninger


Kategorier: Graviditet, Inkontinens