Når man føder, kan der ske mindre eller større skader på bækkenbunden. Det kaldes fødselsbristninger.

Bækkenbunden er udsat for en stor belastning under fødslen. Faktisk skal en bækkenbund kunne give sig op til 300% under en fødsel. Det er derfor ikke så mærkeligt at der af og til sker større eller mindre bristninger. Der er studier der peger på, at man kan nedsætte risikoen for fødselsbristninger, ved at træne bækkenbunden og smidiggøre den ved udspændinger og selvmassage.

Alle fødsler er dog forskellige

Det kan være at barnet ligger på en måde så det kræver at bækkenbundsmusklen giver sig mere, eller det kan være at fødslen går så stærk at bækkenbunden ikke når at give sig nok.  Jordemødrene er uddannet til at lede fødslen så den bliver så skånsom mod både mor og barn som overhovedet muligt. Når hun f.eks. kan se at der skal lidt mere tid til inden bækkenbunden kan give sig så meget som ønskeligt, vil hun bede dig om at gispe i stedet for at presse og i det øjeblik hovedet fødes vil hun holde igen på mellemkødet (perineum) for at støtte det. Første prioritet er dog at få barnet sikkert ud. Derfor holdes der øje med barnets puls og falder den skal det gå hurtigt.

Her er nogle af de situationer som giver øget risiko for bristninger:

I sjældne tilfælde kan man opleve at jordemoder eller fødselslægen vælger at anlægge et klip i bækkenbunden. Det var en metode som blev brugt en del tidligere, men i dag ved man at man gror pænere sammen hvis vævet selv brister. Fødselsklip forekommer derfor sjældent i dag.

Fødselsbristninger opdeles som følger:

Grad 1 behøver man ikke gøre noget ved. Det gror sammen igen af sig selv. Grad 2 kan det godt være man syr sammen, men de vil med alt sandsynlighed gro sammen af sig selv. Grad 3 bliver syet sammen på fødelejet lige efter fødslen. Grad 4 Man bliver syet sammen på et operationsleje, da det kræver en del at få lagene syet ordentlig sammen.

Både grad 3 og 4 kan efterfølgende give øget risiko for inkontinens og nedsynkningsproblemer.

Læs mere om fødselsbristninger her