
Selskabsblære eller en doven blære – hvad er det?
En normal blære kan indeholde 3-400 ml. før du skal tisse.
Det er flere år siden jeg traf hende, men jeg glemmer hende aldrig. Hun var social-og sundhedshjælper ved kommunen og hun havde svært ved at nå på toilettet. Følte ikke hun kunne spørge de borgere hun arbejde for om hun måtte låne toilettet. Hun kunne køre forbi kommunens administrationsbygning og gå på toilette der, men ofte var tiden mellem borgerne knap og hun ville jo gerne hjælpe alle borgerne på hende rute så godt som muligt. Resultatet blev at hun havde udviklet en selskabsblære.
Hvad er en selskabsblære?
En selskabsblære er en blære som kan rumme meget mere urin end normalt. Normalt kan en blære hos en voksen person indeholde mellem 3-400 ml. Men hvis man gentagne gange overhører kroppens signaler om at man skal tisse kan man gradvis træne blæren op til at indeholde dobbelt så meget eller mere.
Overløbsinkontinens
En selskabsblære kan man egentlig leve ret godt med i mange år. Nogle mærker egentlig ikke noget til det før man en dag kommer til at tisse i bukserne fordi de trods alt har fyldt blæren for meget og de derfor får overløbsinkontinens- altså at blæren begynder at tømme sig fordi den simpelt hen ikke kan rumme mere. Kvinden fra før havde jo vænnet sig til at overhøre blærens signaler om at den var fuld og trængte til at blive tømt.
Et andet problem som ofte følger med en selskabsblære, er at man kan udvikle trangsinkontinens eller urgeinkontinens. Fordi blæren den ene gang efter den anden er blevet udvidet over dens naturlige størrelse er dens evne til at trække sig sammen blevet nedsat. Dette gør at blæren er blevet dårligere til at tømme sig, hvilket gør at man hurtigere får fyldt blæren op igen. Så i sidste ende kan en selskabsblære føre til at man hurtigere får tissetrang og altså skal oftere på toilettet en normalt.
En selskabsblære kan føre til nedsynkning
Det er klart at går men rundt med en blære som rummer op til 900ml urin er der noget der tynger godt ned. Normal fyldning af en blære ligger for voksne på 3- 400ml. så har man trænet blæren til at rumme mere end dobbelt så meget er det klart at det tynger godt ned og risikoen for at blæren synker ned af den årsag er til stede.
Læs også: Når underlivet synker
Bækkenbunden kommer på overarbejde
Der er to ting der holder underlivsorganerne oppe på plads. Det ene er vores bindevæv og det andet er vores bækkenbundsmuskel. Kommer bækkenbundsmusklen på overarbejde pga. at den hele tiden skal holde en tung blære oppe kan den blive overspændt og øm, hvilket i sig selv kan give en fornemmelse af at man skal tisse.
Læs også: Urge inkontinens
Hvem udvikler en selskabsblære?
Eksemplet øverst i denne artikel er et meget klassisk eksempel. De fleste af dem, der udvikler en selskabsblære, arbejder i jobs, hvor de lige skal nå at hjælpe den næste, inden de kan komme på toilettet (ofte sundhedspersnonale). Andre arbejdere i jobs, hvor deres tilgængelighed til toiletter kan være begrænset. F. eks sælgere eller chauffører som ofte er henvist til at benytte de toiletter der findes på rastepladserne eller tankstationerne. Er man optaget af møder, konferencer hvor man også i en eller anden udstrækning forventes at være til stede i pauserne, kan det være svært at nå på toilettet. Endelig er det ikke så sjældent at man ser børn i skolealderen gå og holde sig en hel dag, da de ikke har lyst til at benytte toiletterne på skolen. Det kan være pga. dårlig hygiejne på skoletoiletterne eller man kan være bange for at blive låst inde.
Hvad kan man gøre
Det vigtigste man kan gøre, er naturligvis at forebygge at det går så galt. Men mange tænker måske ikke over at de er ved at udvikle en selskabsblære og forstår måske heller ikke hvad konsekvenserne kan blive før det er sket. Nogle er ligefrem stolte af at de kan holde sig længere end de fleste. Men hvad kan man gøre når skaden er sket.
Når skade er sket
- Det første man skal gøre, er at få styr på sit drikkemønster og sine toiletvaner. For at få det er et uvurderligt redskab et væske-vandladningsskema. Find et væske-vandladningsskema her.
- Hvis man har tendens til at overdrikke, må man stoppe med dette.
- Blæretræning. I en periode må man gå på toilettet mere regelmæssigt. Man skal helst undgå at blæren fylder blæren til mere end 300ml. Her er en eller anden form for elektronisk påmindelse en god ide.
- Få undersøgt sin bækkenbund for over/underspænding og udholdenhed, så man kan få tilrettelagt et træningsprogram og evt. behandling i forhold til dette.
- Få undersøgt om der er nedsynkning af underlivsorganerne. Er det kun tale om en lille nedsynkning kan træning af bækkenbunden ofte hjælpe. Er det en lidt større nedsynkning kan det værre man skal have et vaginalt støttepessar eller det kan være man skal opereres.
Læs også: Når underlivet synker
Læs også: Nedsynkning af underlivsorganer
Kategorier: Inkontinens