Kroniske underlivs- og bækkensmerter. En sygdom der ikke lige lader sig forklare

Mekanismerne bag sygdommen er uklare

Smerter som har stået på mere eller mindre konstante gennem 6 mdr. og som ikke har noget med mensturationscyklus eller en sygdom at gøre kaldes primære kroniske underlivssmerter. Man kalder det en primær smerte, da den er til stede uden påviselig grund. Det er en kompleks tilstand og bliver sammenlignet med og er i over 50% af tilfældene til stede sammen med en eller flere andre smertetilstande så som kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, smertefuld blære syndrom, irritabel tyktarm, cyster og endomitriose.

Halvdelen har en tidligere historie

Når der er tale om vedvarende smerter, er der aldrig tale om en enkelt problematik og der er mange forskellige grunde til at problemet er opstået. Det kan være en spiral der blev sat op som startede smerteproblematikken også selv om den blev fjernet igen, men det kan også skyldes alvorligere ting. Omkring halvdelen af de kvinder som søger hjælp pga. kroniske underlivs- og bækkensmerter, har en historie om sexuel, fysisk eller psykisk traume og omkring 1/3 er diagnostiseret PTSD (posttraumatisk stress syndrom). Men nogle gange er der ikke rigtig nogen årsag til at smerterne begyndte.

Læs også: Når smerten varer ved

 Hvad viser klinikken

Det jeg finder når jeg undersøger kvinderne, er ofte en sensibilisering af nervesystemet og en overspændt bækkenbund. Ud over det finder jeg ofte opspænding og ømhed i mange andre strukturer og muskler i området. Jeg finder ret ofte nedsat balance og nedsat muskelstyrke og dårlig muskelkoordination.

Hvad er målet for behandlingen?

Når man stiller mål op for behandlingen, er det altid vigtigt at stille så realistisk et mål som muligt. Målet for behandlingen er ikke smertefrihed. Det er det ikke fordi det sjældent lader sig gøre, når vi har med en kronisk smerteproblematik at gøre. Målet skal rette sig mod en funktion eller en aktivitet, som patienten gerne vil blive bedre til. Det kan være små mål som at tømme en opvaskemaskine, gå en tur i skoven, have samleje, lege med børnene eller kunne tage på en shopping tur med veninderne.  Målet er det som patienten finder betydningsfuld og som giver mening for dem i deres hverdag.

Hvordan når vi målet?

Først og fremmest er det vigtigt at få forklaret mekanismerne bag vedvarende smerter så patienten aktivt arbejder mentalt med sin smerteoplevelse. Her kan redskaber som mindfulness eller kontrolleret vejrtrækninger være gode redskaber.

Herefter skal vi arbejde på at få nogle af de opspændte muskler til at slappe mere af. Træning med biofeedback har vist sig at være et vigtigt redskab i forhold til at få musklerne i bækkenbunden til at slappe af og har vist bedre smertelindring end elstimulation eller massage. En biofeedback er et instrument som kan måle hvor og hvor meget man spænder og dermed bliver man bevidst om musklernes spændingsniveau og kan bedre arbejde med at slappe af.

Andre interventioner er udspændingsøvelser, akupunktur og manuel behandling. Endelig skal vi arbejde med øvelser for at bedre balance og muskelbalance og bevægelighed.

Små skridt er vejen frem

Når nervesystemet er sensibiliseret, vil man få mere ondt, hvis man går for hurtigt frem. Man skal huske at hjernen har vænnet sig til at visse bevægelser kan være farlige. Nervesystemet skal have tid til at vænne sig til at kroppen godt kan udføre visse bevægelser igen.

Vejle Bækkenklinik kan tilbyde både akupunktur som træning med biofeedback og elstimulator.