Ring: 2363 6464

Når underlivet synker

Føles dit underliv tung som en sten og som om det er ved at falde ud. Så er der god grund til at mistænke at underlivet er sunket ned.

Det føles næsten som en sten der tynger ned for neden…

Sådan har nogle af min patienter beskrevet følelsen af nedsynkning af underlivet. Det føles meget tungt, når underlivet. Tyngdefornemmelsen føles ofte sidst på dagen. Man kan næsten ikke slæbe sig afsted og det kan trække om til ryggen. Mange oplever fornemmelsen af at underlivet er på vej ud og giver følelse af at det er usikkert at.  Nogle kan mærke at de sidder på en bule for neden og mange gange kan man faktisk, se at der er noget der stikker ud for neden.  Det kan være så slemt at det blokerer for indgangen for skedeåbningen når der indføres en tampon eller ved samleje. Endelig kan det give inkontinens eller man kan få svært ved at tømme sig for urin og/eller afføring.

Det er så uretfærdigt, at vi kvinder skal have alt det vrøvl med vores underliv

Sådan sagde en af mine patienter den første gang jeg så hende. Og hun har jo ret, for både kvinder og mænd kan få nedsynkning af underlivet, men kvinder har en meget større risiko end mændene. Her har jeg oplistet risikofaktorerne. Og jeg må give min patient ret. Det er ikke retfærdigt. Men det er livet jo på den anden side sjældent.

Risikofaktorer for nedsynkning af underlivet

  1. Vaginale fødsler er den største risikofaktor for at få nedsynkningsproblemer. Faktisk er det ca.90% af kvinder der har født der har en gr. 1 nedsynkning.
  2. Store fødselsbristninger, fødselsklip og instrumental forløsning øger risikoen for at en eller flere underlivsorganger synker ned under eller efter fødslen.
    Læs også: Fødselsbristninger og Sphinkter ruptur.
  3. Overvægt øger risikoen for at få nedsynkningsproblemer væsentlig.
  4. Gennem en graviditet øges vægten typisk med 10- 15 kg. Dertil kommer at graviditetshormonerne blødgør blærehals og ligamenter.
    Læs også: Hormoner under graviditeten.
  5. Forstoppelse er en væsentlig årsag til nedsynkningsproblemer. Når du presser for at få afføring ud, presser du også på underlivsorganerne og på bækkenbunden som skal være med til at holde underlivsorganerne oppe. I graviditeten oplever mange øget tendens til forstoppelse.
    Læs her: Graviditet og forstoppelse.
  6. Kronisk hoste er en væsentlig risikofaktor i forhold til at underlivet synker. Når man hoster, sker der et kraftig pres på underlivsorganger og bækkenbund.
  7. Tunge løft svækker bækkenbunden og trækker underlivsoranerne ned. Her har mænd ofte det tungeste arbejde.
  8. Kvinder har et bredere bækken end mænd. Det er for at give plads til at der kan komme et barn ud, men det gør også at bækkenbundsmusklen skal være stærkere for at holde underlivsorganerne oppe da der er en større flade den skal dække.
  9. Bækkenbunden hos kvinder har 3 huller, hvor mændenes kun har 2. Hvert hul svækker musklen og øger risikoen for at der er noget der kan synke ned.
  10. Mænd er fra naturen udstyret med stærkere muskler end kvinder og det gælder også bækkenbunden.

Hvad er det der synker?

Underlivsorganerne er blære, endetarm og for kvinder livmoder.  De tre underlivsorganger er indbyrdes forbundet via bindevæv, så når det ene synker, synker det hele. Alligevel deler man nedsynkningsproblematikker op alt efter hvor det er sunket mest ned.

Opdelingen er:

  1. Forreste compartment- blære og forreste skedevæg
  2. Midterste compartment- livmoderen
  3. Bagerste compartment som er bagerste skedevæg og endetarmen.

Graduering af nedsynkning

En nedsynkning af underlivet gradueres i 4 grader.

Gr. 1- Et eller flere af underlivsorganerne er ca. 1 cm over skede indgangen, der hvor skambenet slutter. En Gr 1 nedsynkning er som regel uden symptomer. Bækkenbundstræning kan forebygge at det bliver værre.

Gr. 2. Et eller flere underlivsorganger er på niveau med skede indgangens bagerste del. (giver ofte problemer- men mærker mindre til det hvis bækkenbunden bliver trænet.

Gr. 3. Et eller flere underlivsorganger er halvvejs ude af skeden. Træning hjælper nogen, men en operation kan komme på tale.

Gr. 4 Et eller flere underlivsorganger er helt ude af skeden. Træning hjælper ikke. Skal sys op.

Nedsynkning og inkontinens

Stress-inkontinens er når bækkenbunden ikke er stærk nok til at holde blærehalsen oppe på plads når trygget i bughulen stiger. Det er mange der efter en graviditet oplever denne problematik og det er mange af dem der har en gr. 1-2 nedsynkning af underlivet.

Læs også: Inkontinens efter fødslen.

En prop i hullet

Har man en lidt større nedsynkning- nemlig Gr 3 eller 4 er det ikke sikkert at man har en inkontinensproblematik. En nedsynkning af underlivet er nemlig naturens måde at løse et inkontinensproblem på.  Den har sørget for at der kom en prop i hullet. Men man har jo bare fået løst et problem for at få et andet. Nogle får svært ved at tømme sig for vand og afføring når de har en stor nedsynkning. Man må ofte på toilettet da de ikke får tømt sig helt.  Det er ved de store nedsynkninger, man har fornemmelsen af at sidde på en klump i bukserne. Tyngdefornemmelsen og fornemmelsen af at der er noget der falder ud, er også størst.


Kategorier: Graviditet, Hormoner