Når smerten varer ved, er den ikke længere en ven, men nærmere den gamle tante der forpester dit liv og som du ikke kan slippe af med.

Forskellen på akutte og vedvarende smerter

Akutte smerter og smerter der kun har været der i kort tid er at betragte som den ven, der påpeger at der er ting du skal ændre i dit liv. Lytter du til din ven og får du taget hånd om problemet aftager og forsvinder smerten igen. Men nogle gange varer smerten ved uden at der er en vævsskade eller efter at vævsskaden er helet op. Sker det er smerten ikke længere din ven, men den gamle tante som du ikke kan slippe af med, efter at hun for længe siden er stoppet med at bidrage positivt til dit liv. Du har prøvet alt. Sagt bandeord, ladet hjemmet flyde, ladet hende passe børnene, serveret mad hun afskyr, taget hende med på endeløse shopping ture, ja sågar i vandland selv om du ved hun har vandskræk, og så har du forbudt hende at ryge inden døre.

På samme måde er det med vedvarende smerter. Når først man har fået dem er de næsten umulige at slippe af med igen. Man har prøvet næsten alt. Være aktiv og træner, være passiv og slapper total af, går til fysioterapi, kiropraktor, zoneterapi, massør og healer. De fleste behandlinger kan godt lindre i en kort periode, men kun sjældent kan det løse problemet.

Langvarige smerter kan virkelig forpeste din tilværelse

Vi er meget forskellige som mennesker og derfor er det også forskelligt, hvordan vi reagerer på langvarige smerter. Nogle lærer ret hurtigt at leve med smerterne og er gode til at indrette deres liv efter den nye virkelighed. Andre kredser konstant om smerten og lader den styre deres hverdag. De melder fra over for sociale aktiviteter. Nogle mister deres arbejde. De opgiver at lege med deres børn og meget andet. Alt dette kan nemt føre til skyldfølelse, følelsen af utilstrækkelighed, ensomhed og depression.

Hvorfor bliver smerten mere permanent?

Når smerten bliver mere permanent, skyldes det at hjernen på det tidspunkt, hvor smerten opstod, har tolket de signaler den fik fra kroppen, at der var fare for en alvorlig vævsskade. Hjernen har af en eller anden grund overreageret på nogle faresignaler. Når hjernen tolker faresignaler, sender den advarsler ud til kroppen- til det område hvor faresignalet kom fra. Hvis der er tale om at hjernen tolker faresignalet som alvorlig, vil den sende flere advarselssignaler ud til området end hvis den tolker at det bare er en bagatel. Kommer der mange advarselssignaler fra hjernen vil der ske nogle ændringer ude i nervesystemet i kroppen som gør at der skal mindre stimuli til før der igen bliver sendt faresignaler til hjernen og så har vi en ond cirkel. Vi siger at nervesystemet er blevet central sensibiliseret.

Når alarmen er stillet forkert

Forestil dig at du har stillet din tyverialarm forkert, så den begynder at hyle hver gang der går en person forbi ude på gaden. Det ville ikke være til at holde ud. Det kan være lidt på samme måde med et sensibiliseret nervesystem. De alarmerer hjernen ved den mindste berøring eller bevægelse- ja nogle gange sender den sågar faresignaler fuldstændig uprovokeret. Man kan sidde helt stille i en stol og så pludselig kommer der et advarselssignal til hjernen.

Hvad får hjernen til at overtolke faresignaler fra kroppen?

Det kan være forskellige årsager til at hjernen overfortolker de faresignaler som bliver sendt fra kroppens nervesystem. Når faresignaler fra kroppen rammer hjernen, bliver signalet fordelt til forskellige områder. Et af de områder som faresignalerne bliver sendt til, er de områder som arbejder med hukommelser og følelser. Derfor betyder det noget hvad vi tidligere har oplevet. Har vi tidligere alvorlige skader, også hvis det ligger langt tilbage, er risikoen for at hjerne overfortolker faresignalerne væsentlig større end ellers. Har man f. eks PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) er der stor risiko for at hjernen fejltolker faresignaler.  Andre årsager til at hjernen fejlfortolker kan være, hvis vi i forvejen er udsat for stress, eller hvis vi er meget bekymrede for at noget kan gå galt. Kender man en, der har fået store problemer efter et trafikuheld og man selv kommer i et trafikuheld, er der væsentlig større risiko for, at man selv bliver hårdt ramt. Hjernen er i højberedskab fordi du er bekymret.

Uden for hjernens bevidsthed

Ret meget af det der foregår i hjernen, ligger uden for vores bevidsthed og det gør bearbejdningen af faresignaler fra kroppen også.  Det er lige præcist det der gør det så svært at forstå det der sker. Der findes adskillige eksempler på at hjernen kan fejlfortolke faresignaler.  Men det modsatte gør sig også gældende, nemlig at hjernen er optaget af andre ting, og derfor ikke sender faresignaler til kroppen. Et af de bedste eksempler er soldater i krig der først opdager at de har fået et skudsår, når der er kommet ro på efter et slag. Hjernen er optaget af at man skal overleve, så først når slaget er forbi og der falder ro på, opdager man at man er såret.

Hvad kan man gøre

I modsætning til tyverialarmen kan man ikke bare skrue ned for alarmsystemet igen. Det vigtigste, hvis man skal have det bedre, er at acceptere smerten. Så længe man hele tiden kredser om smerten vil den kun blive værre. Forestil dig at du var på slankekur og der stod et lækkert stykke kage i køkkenet fra gæsterne i går. Du ved du ikke må spise kagen, men tankerne bliver ved med at kredse om den. På samme måde er det med vedvarende smerter. Jo mere du tænker på dem og bekymre dig om dem jo mere ondt gør de.

Bevægelse et tveægget sværd

Mange bliver passive fordi bevægelse gør ondt og vi har jo lært at det der gør ondt, vil gøre ting værre. Det gælder bare ikke altid når der er tale om vedvarede smerter. Bevægelse er sundt også selv om det gør ondt. Faktisk kan bevægelse til en vis grænse virke smertelindrende. Men det er et tveægget sværd, for det der føles lindrende og rart medens det står på kan gøre, at du får mere ondt bagefter. Bevægelser kan overstimulere det sensibiliserede nervesystem, så der kommer eftersensationer- altså smerter efter at aktiviteten er ophørt. Derfor må man i en periode skemalægge sine aktiviteter, så man ikke kommer til at få smerten til at blusse op igen og igen.

Find en måde hvor du kan være sammen med familie og venner

Rigtig mange der har vedvarende smerter, bliver ensomme, fordi de opgiver at være sociale med familie og venner. Her gælder det om at finde en god balance, så man kan deltage i nogle sociale arrangementer uden at det provokerer smerten for meget. Find ud af om du kan trække dig fra festen og få et hvil, eller måske du bare skal være med til noget af festen og så tage hjem tidligt og eller møde lidt senere så du får den vigtigste del med. Find nogle aktiviteter med vennerne, som ikke er for belastende.

Arbejdslivet kan også være en udfordring

De fleste mennesker vil gerne bidrage til samfundet ved at arbejde, men det kan være for meget at arbejde på fuld tid. Via kommunerne er der mulighed for at søge om en flexjobordning så man kan arbejde de antal timer som man kan holde til eller man kan måske få en ordning, hvor man kan få et hvil midt på dagen. For nogle kan det lade sig gøre at få en arbejdsdag hvor arbejdsopgaverne varierer mere eller en anden funktion som er knap så krævende. Hvad der end skal til er det en løsning som skal findes sammen med arbejdsgiver, arbejdstager og kommunen.

Optræning og behandling

En dygtig fysioterapeut vil kunne hjælpe dig med at finde en balance mellem aktivitet og inaktivitet. Hun vil kunne stille de rigtige spørgsmål, så du får nemmere ved at træffe de vigtige valg i dit liv, så din tilværelse bliver mere meningsfuld. Men hun vil også kunne se om der nogle ubalancer i din krop, som I sammen kan prøve at rette op på. Der kan være at der er noget stramhed i vævet som f.eks. nervevæv og bindevæv som skal udspændes og løsnes med øvelser og måske behandling. Der kan være der er muskler som er blevet passive og som trænger til specifikke øvelser for genoprette balancen i kroppen.

Akupunktur

Akupunktur har vist effekt også på langvarige smerteproblematikker. De fleste gange kan akupunktur dog ikke løse problemet alene, når det handler om langvarige smerteproblematikker. Akupunktur kan hjælpe med at få kroppen til at slappe af, så det bliver nemmere at arbejde med øvelserne. Og så kan det noget helt fantastisk, nemlig bedre nattesøvnen, idet en god nattesøvn er nødvendig, hvis kroppen skal kunne komme sig. Men med både øvelser/træning, manuel behandling og akupunktur gælder at doseringen er vigtig. Overdoserer man kan det på den kort bane gøre tingene lidt værre.

Mindfulness

Mindfulness er en ikke religiøs form for meditation. Det kan være med til at skabe ro og at arbejde med accept af smerten.

Respiration

Der er ny forskning der peget på at ved at arbejde bevidst med sin vejrtrækning kan man dæmpe smerten og at man ved vejrtrækningsøvelser kan dæmpe smerten mere end ved mindfulness- øvelser.

Læs også: Smerte din bedste ven