Ring: 2363 6464

Smerte din bedste ven

Smerter er ubehagelige men uundværlige og din bedste ven

Smerte er en ubehagelig oplevelse – ingen tvivl om det, men det er også en vigtig del af livet. Det at vi er i stand til at opleve smerte er med til at nedsætte risikoen for at vi kommer alvorligt til skade og måske dør af vores skade.

Hvad er smerte for noget

Men hvad er smerte egentlig for noget? WHO (World Helth Organisation) har defineret smerte som ”en oplevelse af en reel eller potentiel (mulig)vævsskade)”. Der er to ting vi skal lægge mærke til i den definition.

  1. Det er en oplevelse. Det eneste sted vi kan opleve noget det er i hjernen.
  2. Det kan være tale om enten en reel eller potentiel vævsskade. Hjernen bliver advaret både når der er tale om en vævsskade og når der er fare for, at der kan opstå en vævsskade. når du har smerter i f.eks. din højre storetå er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at der er sket en vævsskade på storetåen. Det kan det godt være der er sket en skade, men det kan også være at hjernen bare er blevet advaret om, at hvis ikke du flytter foden fra den spidse genstand du trådte på, vil du være i alvorlig fare for at der kan ske en vævsskade.

Hjernens overordnende opgave er at holde os i live

For at kunne gøre dette har den brug for at blive advaret, hvis der er fare på færre. Advaret hvis der er ved at ske noget, som den skal få os til at handle på. (eksemplet om tåen fra før) Vores forskellige sanser føle og berøringssansen, synssansen, høresansen, lugtesansen og smagssansen, er alle med til at sende advarsler til hjernen så den kan få os til at handle hensigtsmæssig og holde os selv i live.

Vores følesans har forskellige nervereceptorer

Nervereceptorerne er bygget til at sanse forskellige ting. Der er nogle der sanser tryk og berøring. Der er nogle der sanser kemi og der er nogle der sanser temperatur. Sanseindtrykkene sendes til rygmarven.  Der skal en vis mængde sansninger til før der sendes en advarselsbesked til hjernen.

Når hjernen modtager en advarsel fra kroppen, vil den gå ind og tolke på beskeden og først hvis hjernen mener der er grund til at reagere- altså at der er en fare på færde vil den sende besked til kroppen om at reagere.

Læs også; Når smerten varer ved


Kategorier: Smerter