Ring: 2363 6464

Levator Avulsion – afrivning af bækkenbunden

Levator Avulsion- afrivining af bækkenbunden er en usynlige fødselsskade.

Når der sker en indvendig bristning af bækkenbundsmusklen, er det ikke altid det opdages med det samme. Derfor er Levator Avulsion også blevet kaldt den usynlige eller den oversete fødselsskade. Når den bliver overset, er det fordi der ikke er nogen synlig bristning. Det er en muskelafrivning af bækkenbundsmusklen helt inde ved knoglen.

Skaden kan bedst sammenlignes med en ”skipperskrækarm”

En ”skipperskrækarm” er når den store overarmsmuskel (biceps) som vi bøjer albuen med brister. Herved ruller musklen sig sammen og man får en muskel der buler frem under huden som tegneseriefiguren ”Skipper Skræk”. I virkelighedens verden kan man dog ikke bruge musklen til noget som helst da den mangler fæstet i den ene ende. Efterhånden vil en sådan muskel gå til grunde da den jo ikke længere bliver brugt.

Desværre er musklen i bækkenbunden ikke så markante som bicepsmusklen og det er derfor svært at se at der er sket en muskelskade. Desuden er der jo ikke usædvanligt at man kan være både øm og hævet i bækkenbunden efter en fødsel. Hos nogle opdager lægen det læger skaden ved 8 ugers undersøgelsen, mens andre først for det konstateret, når de kommer med symptomer på nedsynkning af underlivsorganerne eller inkontinens.

I et Irsk studie fra 2014, hvor man har lavet ultralydsskanninger på 202 kvinder et år efter fødslen fandt man en ukomplet muskelafrivning i 15% og en komplet muskelafrivning i 14% af tilfældene. Altså samlet 29% af kvinderne havde muskelskader på bækkenbundsmusklen. Man fandt også at en muskelafrivning ofte var forbundet med en fødsel hvor der havde været tale om instrumental forløsning og med nedsynkning af underlivsorganerne til følge.

Læs mere: “Status of the pelvic floor in young primiparous women”

Kvinderne i studiet blev undersøgt et år efter fødslen. 95% af dem havde også en nedsynkningsproblematik, men det er uklart om de allerede havde nedsynkningen efter fødslen som jo i de flestes tilfælde var foregået ved instrumental forløsning (formentlig vakuum-kop forløsning) idet instrumental forløsning øger risikoen for nedsynkning af underlivsorganger i sig selv.

Et Systematiks Review fra februar 2023 fandt man at 35% af kvinder har en Levator Avulusion. Det kan dog ikke være alle der ar en total afrivning af musklen idet ca. 50% heler sig selv. Forskningen er mangelfuld, men artiklen foreslår at omkring 76-97% kan have glæde af en operation. Der står dog ikke noget om hvor hurtigt man skal opereres efter skaden er sket, hvis man skal få gavn af en operation. Jeg tænker at hvis man skal opereres bør det ske så hurtigt som muligt efter fødslen, da jeg tænker at hvis man venter for længe er musklen allerede død som eksemplet på en ”Skipper Skræk arm”.

Læs mere: Systematic Review marts 2022

37 studier fra forskellige lande og 5594 deltagere. Der blev målt på kvinde der havde født ved kejsersnit, naturligt, med vakuum uden kraft eller med fødselsklip og vakuum og vakuum og kraft. I den første gruppe var der 1% som fik LA, gruppe 2- 15%, gruppe 3- 21% og den sidste gruppe 52%.

Det kom også frem at man fandt flest tilfælde hvis man scannede inden for de første 4 uger efter fødslen. Altså igen tegn på at der sker en naturlig op heling af nogle LA, formentlig der hvor der ikke har været en fuldstændig afrivning.

Et håb for fremtiden

Desværre ved man alt for lidt om hvad der kan hjælpe kvinderne med en muskelafrivning af bækkenbunden. Mit håb er at man i fremtiden får undersøgt området meget bedre og fundet ud af hvordan man kan hjælpe. Heldigvis har der blandt forskere været en stigende interesse for området. I mellemtiden må vi fortsætte med at træne bækkenbunden så godt op som muligt. Jeg ved at der er set eksempler på at kvinder har kunnet træne den resterende muskelmasse så stærk at det har kompenseret for den manglende muskel. Skal man opereres vil jeg mene at det skal ske så hurtigt som muligt efter fødslen, da muskler der ikke bliver brugt vil gå til grunde. Jeg tænker at 8 ugers undersøgelsen er et godt sted at få opdaget at der er noget galt. Men den egentlige diagnose kan kun stilles ved ultralydsscanninger.


Kategorier: Bækkensmerter, Graviditet