Kvalme og opkast under graviditet
Hvad skyldes kvalme og opkast i graviditeten og hvad kan gøres?
Mange gravide oplever at få kvalme de første måneder i graviditeten. Det er dog meget forskelligt hvor slemt det er fra graviditet til graviditet. Nogle kaster op hver morgen hvor andre kaster op efter hvert måltid i alle 9 mdr. Andre igen slipper med lidt morgenkvalme de første mdr. og andre slipper helt for ubehag.
Vi ved ikke nøjagtig hvorfor man får kvalme og tendens til opkast, men man mener at det har noget med graviditetshormonet HCG som netop er mest til stede de første 3 mdr. i graviditeten. HCG er et graviditetsbevarende hormon, så på sin vis skulle man jo være glad for at dette hormon er til stede i kroppen også selv om det giver kvalme og i værste fald opkast.
Skulle du ikke have kvalme eller kaste op i din graviditet betyder det dog ikke at din risiko for abort er væsentlig større.
Læs også: Hormoner under graviditeten.
Lider du af meget kvalme under din graviditet er her 3 gode råd til hvad du kan gøre
- Forekommer det mest omkring måltiderne kan det være det er visse fødeemner der provokerer det frem. Her må du gå systematisk til værks og prøve dig frem.
- Har du tendens til kvalme og opkast hele døgnet kan du prøve med et sea-band. Et sea-band er en lille stikarmbånd med en gummiknop. Man pladser så knoppen over akupunkturpunktet mod kvalme som vi har på vores underarm.
- Skal der kraftigere midler i brug kan jeg anbefale akupunktur. Der findes andre punkter end det på underarmen der virker mod kvalme og akupunktur giver en kraftigere stimulation end knoppen fra sea-band.
Kategorier: Graviditet, Kvalme