Inkontinens er mere almindelig end mange tror. Faktisk er det over halvdelen af os alle, der bliver inkontinente på et tidspunkt i livet. Det rammer både kvinder og mænd og er stigende med alderen. Mange føler sig flove over at være inkontinente og kun 10 % søger hjælp til deres problem. For få år siden viste en undersøgelse at kun 3% fik hjælp til deres inkontinens, men i dag er det mit klare indtryk at lægerne er meget mere opmærksomme på problemet og at mange flere af dem der søger hjælp, ender med at få den. Inkontinens påvirker manges livskvalitet.
Overordnet deler man inkontinens op i to grupper:
Inkontinens kan have stor negativ indflydelse på livskvaliteten. Mange afholder sig fra at danse, gå i svømmehal og motionscenter eller i det hele taget at dyrke sport. For mange er det en stor sorg at miste den del af deres livsstil og de mister jo også deres sundhedsmæssige værdi som sporten bidrager med. Ofte mister man også sociale relationer ved at opgive sin sport.
Mange undgår at dyrke sex med deres partner. Nogle er blevet skilt pga. dette. Flere vælger at leve alene, selvom de gerne ville leve i et parforhold, men de er generte over deres problem og tør ikke fortælle det til deres partner. Rigtig mange beretter, at de ikke længere tager på charterferie, da det ikke er særlig morsomt at have en kuffert fuld af bleer med på ferie. Mange isolerer sig socialt pga. problemet og holder sig hjemme for at være alene med problemet. Derfor skal man aldrig finde sig i at være inkontinent.
Du er altid velkommen til ringe, skrive eller komme ned i klinikken, hvis du har spørgsmål til symptomer eller behandlinger.
Vejle Bækkenklinik
Havnegade 28
7100 Vejle
Telefon 23 63 64 64
kontakt@vejlebaekkenklinik.dk
Urininkontinens deles op i forskellige former:
Stress inkontinens eller anstrengelsesinkontinens er den mest almindelige form for inkontinens. Stressinkontinens kendetegnes ved ufrivillig, men små urinlækage ved anstrengelse så som host, nys, løft, hop, løb. Det skyldes at blærehalsen synker ned når trygget i bughulen stiger, idet bækkenbunden ikke er stærk nok til at holde den oppe. Bækkenbunden svækkes af kronisk host, kronisk forstoppelse, børnefødsler, tunge løft og hård fysisk træning, overvægt, undervægt og alder. For de fleste kan problemet afhjælpes ved træning. Er træning ikke nok, eller er man ikke motiveret til at træne kan man blive opereret.
Mange kan træne selv, men rigtig mange har brug for hjælp til at lære at knibe rigtig og for at blive ved med at holde motivationen. Der er 50% større chance for, at man får gavn af træningen, hvis man får superviseret træning hos en sundhedsfaglig person med kompetencer på området, end hvis man træner selv på egen hånd.
Læs mere om Stress inkontinens
Urgeinkontinens eller trangsinkontinens er ofte en kompleks problematik, hvor der er flere årsager i spil. Urgency er pludselig bydende vandladningstrang som er svær at udskyde eller som ikke kan i udskydes. Det ses ved øget aktivitet i den muskulatur (detruser) der ligger rundt om blæren og presser urinen ud. Det kaldes en overaktiv blære. Man ved ikke hvorfor detruser bliver overaktiv, men har ofte flere forklaringer. Psyken kan spille ind, som når man f.eks. hører vand der løber eller man ved man ikke kan komme på toilettet, hvis man f. eks kører langt i bil. Det kan også komme uprovokeret og ofte om natten. Lækagen er ofte stor.
Der findes medicin på markedet som kan dæmpe aktiviteten i Detruser og det er lægens bord. Ønsker man ikke medicin kan akupunktur hjælpe. Sideløbende med medicinering eller akupunkturbehandling kan det for nogle være en god ide med noget bækkenbundstræning.
Detruser er i modsætning til bækkenbunden ikke uden viljens kontrol. Man kan dog afbryde sin tissetrang, hvis man kniber i 20-30 sekunder. Derved kan man nogle gange undgå lækager hvis man er god til at knibe og holde knibet. Bækkenbundsmusklens udholdenhed kan trænes.
Hos nogle er en medvirkende årsag en for spændt bækkenbund og her skal der helt andre øvelser til og måske manuel behandling. Bestiller du tid på min klinik vil jeg undersøge din bækkenbund og vise dig de øvelser der er relevant for dig.
Akupunktur har også vist effekt på overaktiv blære.(Læs mere)
Blandingsinkontinens er en blanding af stress- og Urgeinkontinens. Her er bækkenbundstræning ofte en del af løsningen.
Har du i mange år undertrygt din vandladningstrang og øvet dig i at holde dig længere og længere. Måske har du haft et job, hvor du ikke bare kunne gå på toilet når du mærkede du skulle tisse. Har man udskudt toiletbesøget gentagne gange måske over flere år, kan resulteret være at blæren har udvidet sig og mistet sin elasticitet som en ballon der har været pustet for langt op. Man siger at blæren er blevet slap og de receptorer der skulle fortælle dig at du skal på toilet, reagere ikke som før på blærens fylding. Man kan blive så vant til at overhøre sin krops signaler så der til sidst ikke kan være mere urin i blæren og så tisser man uden at ville det.
Man skal i gang med at ændre sin livsstil. Nogle skal måske i en periode gå fast på toilettet bestemte tider. Det kaldes blæretræning. Er du i tvivl om hvordan du griber det an er du velkommen i min klinik.
Behandlingen foregår ved, at man stikker tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Det kan resultere i lokal øget blodgennemstrømning og udskillelse af smertedæmpende hormoner. Endelig kan behandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter positivt.
Kan være mere eller mindre alvorlig. Man kan være inkontinent kun for tarmluft, eller man kan være inkontinent for både tarmluft og afføring. Det kan være der bare er en bremsestreg i trussen, eller det kan være at det løber hele tiden og man kan slet ikke styre det. Det kan være kun ved diarré eller det kan være også formet afføring.
De svære tilfælde af afføringsinkontinens kræver en specialudredning på sygehusets specialafdeling. Andre mildere tilfælde kan klares ved livsstilsændringer og bækkenbundstræning.
Hvis man kniber 10-30 sekunder, forsvinder tarmluft og afføring længere op i tarmen og så kan man bedre nå på toilettet. Har du svært ved at mærke at du kniber eller har du brug for at få lavet et træningsprogram er du velkommen på min klinik.