Ring: 2363 6464

Bevar din tap slap

Vil du gerne kunne være sammen med kvinder uden at få en stiv pik? Elsker du når din tap forbliver slap så er opskriften på hvordan denne tilstand kan blive permanent her.

  1. Ryg så tit og så meget du overhovedet kan. Rygning fremmer åreforkalkning og det viser sig først i de små blodkar som fører blod frem til penis.
  2. Undgå motion. Bevæg dig så lidt som muligt og undgå især motion der belaster kredsløbet. For når du belaster kredsløbet, mindsker du risikoen for åreforkalkning. Lad din partner tage det hårde slid med rengøringen. Du kan så lave sovsen. Husk at komme godt med fløde i. Der er lavet en dansk undersøgelse som viser at hård træning kan afhjælpe rejsningsproblemer hos mænd.
  3. Hvis du bliver nødt til at bevæge dig lidt, så gør det på en cykel med damesaddel. Her er der gode muligheder for at beskadige nerven til klokkeværket.
  4. Udgå at træne din bækkenbund. Bækkenbundstræning har nemlig vist effekt på rejsningsproblemer. Der er en undersøgelse som viser at 40% fik normal erektion efter 3 mdr. bækkenbundstræning og 34,5% fik forbedret funktion. Kun 25,5% havde ingen effekt.
  5. Spis fedtrigt og sødt og undgå fibre. Drik sparsomt. Når du gør det og samtidig undgår motion kan du være næsten sikker på at få forstoppelse. Hyppige forstoppelser er med til at svække bækkenbunden fordi man skal presse hårdt for at få afføringen ud.
  6. Drik alkohol så meget og så ofte som du kan. Alkohol nedsætter rejsningsevnen.
  7. Lev et så stresset liv. Stress påvirker seksuallivet negativt.

Følger du disse 7 råd til punkt og prikke garanterer jeg for at du i løbet af nogle få år ikke længere vil være i stand til at få og opretholde en rejsning. Desuden er der også stor chance for at du bliver inkontinent for urin eller i det mindste kommer til at lide af efterdryp.

Advarsel

De store bivirkningerne ved ovenstående er hjerteproblemer, forhøjet blodtryg, rygerlunger og tidlig død.

God fornøjelse med kuren 🙂 😉


Kategorier: Impotens