Ring: 2363 6464

Delte mavemuskler

De fleste gravide oplever i slutningen af graviditeten, at bindevævet mellem de to lange mavemuskler (de, der danner en sixpack) giver efter og der forekommer et øget mellemrum imellem musklerne. Det er helt naturligt at vævet strækker sig i takt med at maven vokser, og de fleste oplever at maven samler sig igen i løbet af 2-3 mdr. Desværre er der ca. 40% hvor dette ikke sker.

Delte mavemuskler kan vise sig ved, at:

  • du får en bule midt på maven (Toblerone mave), når du løfter noget tungt eller træner dine mavemuskler
  • der kommer  et hul frem omkring navlen, når du løfter noget tunget eller træner dine mavemuskler
  • maven er flad om morgenen, men om aftenen ligner du en gravid i 7. måned – selv om det er flere måneder siden du har født
  • du bliver hurtig træt i ryggen, selvom du ikke har lavet noget særligt i løbet af dagen.

Det kan jeg hjælpe med

Almindelige styrkeøvelser vil ikke hjælpe dig. Delte mavemuskler skyldes at bindevævet har givet sig. Bindevæv kan trænes, men ikke med almindelig styrketræning. Dine øvelser skal tilpasses den styrke der er i dit bindevæv og det kan jeg hjælpe dig med.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til ringe, skrive eller komme ned i klinikken, hvis du har spørgsmål til symptomer eller behandlinger.

Vejle Bækkenklinik
Havnegade 28
7100 Vejle

Telefon 23 63 64 64
kontakt@vejlebaekkenklinik.dk

Mere om delte mavemuskler

Delte mavemuskler, toblerone mave eller Rectus Diastase, kært barn har mange navne. Næsten alle gravide oplever i slutningen af graviditeten at maven deler sig.  Det er en naturlig følge af at barnet vokser i maven.  Du bliver tykkere og at dit bindevæv bliver mere eftergivelig pga. den hormonelle påvirkning der er i forbindelse med graviditet. Heldigvis oplever de fleste også at mavemusklerne samler sig igen helt af sig selv i løbet af de første 2-3 mdr. efter at de har født.

Nogle oplever desværre også deres mavemuskler deler sig meget og at de ikke samler sig af sig selv igen efter fødslen.

Delte mavemuskler kan være mere eller mindre udtalt. Det skyldes at bindevævet har givet sig. Når det sker, kan almindelig styrketræning gøre ondt værre. Bindevævet skal trænes med den rigtige belastning for at blive stærkere og så skal man være tålmodig. Træner du for hårdt kan du opleve tilbagefald. Det tager typisk mellem ½ ja helt op til 2 år at træne bindevævet op. Heldigvis er det jo ikke sådan at bindevævet er lige slap i hele perioden op mod 2 år. Når du først komme i gang med den rette træning vil du hurtig mærke forskel.  Du bliver stærkere og kan mere i hverdagen inden du bliver træt.

Mænd

Delte mavemuskler eller Rectus Diastase er ikke forbeholdt kvinder. Jeg har mødt adskillige overvægtige mænd som led af kronisk træthed i ryggen og som så gravide ud. Det viste sig ved undersøgelsen at de havde delte mavemuskler. Delte mavemuskler kan ikke trænes ved almindelige styrkeøvelser for maven. Det vil blot gøre ondt værre.  Fordi det er bindevævet som skal moduleres om og ikke kun styrken i musklerne der skal trænes, tager det lidt længere tid, men allerede efter få uger vil de fleste kunne mærke en forskel når man begynder på den rette træning.

Delte mavemuskler (Rectus diastase)

I slutninen af graviditeten bliver linie albae tydligere. Det skyldes at mavemusklerne går lidt fra hinanden pga. af at maven vokser.

Skriv til Vejle Bækkenklinik