Ring: 2363 6464

God Form I overgangsalderen

Her er holdet til dig der gerne vil træne i et trygt miljø med andre kvinder midt i livet, som har lidt de samme udfordringer som dig. Har du opgivet at træne fordi det var for ubehageligt og du følte du var forkert når du svedte mere end andre (yngre) kvinder? Eller har du tendens til inkontinens når du træner? Så er du ikke alene. 40% af kvinderne opgiver at træne når de kommer i overgangsalderen.

Træning er en investering i din fremtid

I overgangsalderen mister vi vores beskyttelse mod blodpropper, vi taber 3 gange så hurtigt vores muskelmasse end tidligere i livet og knoglemineralerne forsvinder hurtigere. Men heldigvis kan træning modvirke alt dette.  Men træningen gør en masse mere for dig her og nu.

”Du kan godt vælge træning fra, men konsekvenserne af ikke at træne kan du ikke vælge fra.”

Begyndende effekt efter bare tre uger

Det er ikke sjovt at træne i alt fald ikke i begyndelsen. De første 3 uger vil du opleve at du må tvinge dig selv af sted. Men så begynder det at blive mindre ubehageligt og de gode effekter begynder at melde sig allerede efter 3 uger.

Her og nu effekter af træningen

  1. Øget velvære og mere energi
  2. Modvirker stress,
  3. Bedre nattesøvn.
  4. Større overskud til at takle hverdagen

Træningen indeholder

Opvarmning, styrketræning, kredsløbstræning, balancetræning, knogletræning, coretræning og afspænding.

Første gang vi mødes vil vi snakke om det at være i overgangsalderen og vi vil lære hinanden at kende. Jeg vil forklare hvad der sker i kroppen med vores hormoner m.m. og hvad der hjælper på hvad og hvad man kan gøre for at modvirke overgangsalderens symptomer. Undervejs i forløbet vil jeg fortælle lidt mere om hvorfor vi træner som vi gør og du er altid velkommen til at tage emner op som du gerne vil vide mere om.

Holdet starter onsdag d. 2. oktober kl. 18.30-20.00

Jeg glæder mig til at se dig.

Marianne Schultz

Fysioterapeut

Praktisk information

Første gang vi mødes vil vi snakke om det at være i overgangsalderen og vi vil lære hinanden at kende.

Tid: Holdet starter onsdag d. 2. oktober kl. 18.30-20.00

Pris: Introtilbud 1450kr for 8 gange (i alt 16 lektioner)

Tilmelding: Via nedenstående kontaktformular eller skriv til kontakt@vejlebaekkenklinik.dk

Tilmeld dig holdet her