Hvad vil det sige at være afføringsinkontinent og hvad kan man gøre.

Mange der ikke kan holde på vandet, finder det er flovt og ubehageligt. Alligevel vil jeg påstå at det ikke er noget at regne i forhold til, ikke at kunne holde på afføringen. Forstil dig at du til en fest kommer til at få ufrivillig afføring i dine trusser og ud på dit fine festtøj. Hvad i alverden skal du gøre. Tage hjem fra festen? Og hvordan skal du i grunden komme hjem? Er du i bil- javel kan du nok køre hjem, men du skal finde noget du kan sidde på så du ikke griser sædet. Måske du kan skylle det værste af tøjet og så køre hjem i det våde tøj. Men hvad nu hvis du skal bruge offentlig transport og en taxi vil næppe køre med en der har griset sig til med afføring.

De scenarier jeg her ridser op, er ikke taget ud af det blå. Der er faktisk mennesker der oplever netop dette, men de fleste nok kun en gang. Har man bare oplevet dette en gang kan, lærer man at tage skiftetøj med til en hver situation eller det kan være man vælger at blive hjemme.

Der findes forskellig grader for afføringsinkontinens:

Der kan også være forskellige former for afføringsinkontinens:

Hvor afføringsinkontinent er du?

0 = Perfekt kontinens, 4 = Total inkontinens

Hvad skyldes afføringsinkontinent

Tager vi den lette form først, nemlig ufrivillig luftafgang. Det kan være vældig flovt ikke at kunne styre sin luftafgang, men er bestemt nemmere acceptere end hvis det er afføring der kommer ud ufrivillig. De fleste har nok prøvet at slå en prut hvor det ikke var helt accepteret og man kan jo altid finde på undskyldninger så som at man har spist for meget kål eller løg, eller ”vi er jo alligevel ude i fri luft”. For meget luft i tarmene kan netop skyldes kosten.  Det kan være meget forskelligt hvad man har svært ved at tåle, så her må man enten prøve sig frem eller rådføre sig med en kostvejleder eller diætist for at få hjælp. Ufrivillig luftafgang kan dog også hænge sammen med at man ikke kan styre tarmens lukkemuskel godt nok, eller det kan skyldes at der er nedsynkning af endetarmen, så man ikke kan mærke at der står noget luft, der så siver ud ved forskellige bevægelser. Her kan det meget ofte hjælpe at træne sin bækkenbund og sin lukkemuskel. Hvis du ikke ved hvordan kan du få hjælp hos en urologisk-gynækologisk og obstetrisk fysioterapeut.

Afføringens konsistens

Afføringens konsistens har stor betydning for hvor let det er at holde på det. Er afføringen meget løs er det naturligvis sværere at holde på det. Mon ikke de fleste har oplevet ved tynd mave at skulle skynde sig afsted for ikke at det skulle komme i bukserne og mange har sikkert også oplevet at der kunne komme noget inden de nåede toilettet. Omvendt har man hård mave- altså alt for fast afføring kan det være svært at komme af med det. Det kaldes forstoppelse. Har man forstoppelse ret ofte kan man opleve at der oven over det hårde er en masse blødere afføring som har hobet sig op og som så kommer ud når først den hårde klump er væk. Dette kan også give problemer med inkontinens hvis man ikke er opmærksom på at der er mere på vej eller hvis noget af det tynde løber ned forbi klumpen og ud i trusserne uden at man mærker det før det er for sent. De fleste har det bedst med en type afføring som er lind, men stadig formet afføring.

Når man som fagperson skal vurdere afføringens kvalitet, taler man ofte om Bristolskalaen. For at gøre det nemt at tale med patienten om dette har jeg en #pølselineal” til hjælp. Den ser ud som på billedet her:

Afføringens konsistens afhænger af mange forskellige faktorer

Tarmperistaltikken- altså den måde afføringen bliver skubbet frem inde i tarmen, spiller ind idet den mængde væske som afføringen kan nå at opsuge medens den bevæger sig igennem tarmen er ret afgørende for hvor lind afføringen bliver. Men for at tarmen kan opsuge væske skal der være væske til stede. Derfor råder man til at man drikker mellem 1½ og 2 liter væske dagligt. Har man tendens til forstoppelse er det vigtigt at man drikker nok og her må man gerne drikke mindst 2 liter om dagen.

Motion

Ved en inaktiv livsstil falder tarmperistaltikken til ro og afføringen bevæger sig langsommere igennem tarmen. En langsom tarm kan være medvirkende til forstoppelse.

Kost

Vi har gennem mange år fået fortalt gennem medierne at det er vigtigt at spise groft brød og mange grøntsager for at holde afføringen lind. Det skal vi fordi groft brød og grøntsager er fyldt med kostfibre som suger væske til sig. Har man svært ved at få fibre nok i sin kost kan man supplere med et kosttilskud som indeholder loppefrøskaller. Loppefrøskaller findes i forskellige præparater hvoraf den mest kendte nok er HUSK. Man må dog prøve sig frem med hvor meget Loppefrøskaller man skal indtage. Nogle skal bare have en enkelt teske dgl. Medens andre indtager helt op til 6 tesker morgen og aften. Indtager man loppefrøskaller er det vigtigt at drikke rigeligt med væske sammen med, men det er der en vejledning på pakken.

En anden måde man kan modvirke forstoppelse, er ved at indtage magnesia eller movicol. De to produkter indeholder kropssalte som gør at afføringen ikke bliver hård så nemt.

Flere årsager spiller sammen

Årsagerne til afføringsinkontinens er mange og ofte er der flere problemer der spiller sammen. Har man nedsynkning af tarmen kan man have svært ved at tømme sig og dermed ophobe afføring i endetarmen. Afføringen her bliver ofte for fast og sidder som en prop i hullet. Når man så endelig kommer af med det følger der ofte en masse tyndere afføring med og det kan tage lang tid at komme af med det sidste. Dette kaldes også obstipations diaré.  Tynd afføring er naturligvis sværere at holde på end den formede afføring.  Er det helt tynd og vandholdig skal man have en virkelig god knibekraft for at kunne holde på det men der er jo mange forskellige konsistenser.

Hvad jeg selv kan gøre for at modvirke forstoppelse

Ved for tynd afføring

Som de fleste ved er det sværere at holde på tynd afføring end på for tyk afføring. Tynd afføring er desværre sværere at gøre noget ved end tyk afføring. Nogle kan have glæde af at spise HUSK med kalk så det kan afprøves. Hjælper dette ikke kan det være man skal undlade at spise for fiberrig kost. Evt. kan man prøve at sluge en dåse hele majs. Her kan man se hvor hurtigt de kommer gennem tarmen. Kommer de hurtigt gennem tarmen (i løbet af et døgn) vil jeg råde til at man i modsætning til hvis man lider af forstoppelse går over til at spise middelhavskost som består af mange korte kulhydrater som er i hvidt brød og pasta. I middelhavskosten indgår også lyst kød og fisk.

Når man skal-så skal det gå stærkt

Har man en svag og ikke så udholdende bækkenbund kan det være svært at styre luft og afføring. Oplever man pludselig og uopsættelig afføringstrang (urge) kan det skyldes af man har en ikke så udholdende bækkenbundsmuskel. Hvis man spænder i bækkenbunden i 30 sekunder, forsvinder den afføring der står i endetarmen tilbage til tyktarmen og så forsvinder din afføringstrang for en stund. Man vil så kunne nå på toilettet uden at der kommer afføring i bukserne. Har man en nedsynkning af endetarmen eller er man opereret i lukkemusklen kan det være svært at fornemme afføringen i god tid. Alligevel vil rigtig mange kunne lære at knibe så længe at de kan nå på toilettet.

Afføringsinkontinens er en lidt kompliceret ting og meget ofte skal man igennem et tværfagligt forløb for at få løst problemet. Men ofte kommer man igennem et konservativt forløb med gynækologisk og urologisk fysioterapi og kontinenssygeplejerske inden man bliver tilbudt anden behandling. Det er fordi den konservative behandling er den mest skånsomme og hjælper dette er der ingen grund til at skulle gennemgå mere krævende behandlingsforløb så som operation. Har du et afføringsproblem er du velkommen til at kontakte mig. Vi vil så få vendt hele din situation og evt. iværksætte træning og behandling. Der er nemlig mange muligheder for at den ekspertise jeg har kan hjælpe dig på vej.

Når man taler om inkontinens bliver det nemmere for den enkelte at bære. Lad os bryde tabuet og tale om det.

Der er 500.000 danskere som ikke kan ikke holde på vandet. Heraf er der 300.000 kvinder og 100.000 mænd samt 60.000børn. Ser vi på problemet fordelt på alder er det 5-10% af børn over 6 år og 10% af børn over 7 år, 20-30% yngre kvinder, 30-40% midaldrende kvinder og 40-50% ældre kvinder. For mændenes vedkommende er der 3-4% af yngre mænd og 11-34% af midaldrende/ældre mænd.

Denne artikel handler om hvordan inkontinens påvirker vores livskvalitet

Inkontinens har en dyb indvirkning på ens mentale og følelsesmæssige velvære. Det er en tilstand, der ofte er forbundet med tabuer og skam, hvilket kan have betydelige konsekvenser for livskvaliteten.

Jeg har også lavet en lille video omkring emnet som du kan se her:

Nattesøvnen og inkontinens

Rigtig mange der har urge-inkontinens og en overaktiv blære oplever at de skal op om natten 2-6 gange hver eneste nat. Det siger sig selv at når man ikke får sin nattesøvn vil det påvirke vores evne til at fungere om dagen også selv om mange er gode til at sove videre når de kommer i seng igen.  Manglende nattesøvn har store konsekvenser for vores humør, koncentrationsevne og arbejdsevne. På den lange bane kan det have helbredsmæssige konsekvenser så som hjerte-kar-sygdomme, depression og det kan påvirke vores sociale aktiviteter.

Læs også: “Alt for mange står op om natten”/

Undgå lugt og irriteret hud

61% af dem der er inkontinente, er bange for at de lugter. Der er også ubehag forbundet med at være våd og i sidste ende kan det gå ud over huden så man bliver rød og i værste fald hudløs for neden. Mange har altid skiftebukser med, så de lige kan skifte, hvis uheldet er ude. Rigtig mange vælger at bruge et menstruationsbind, men det er lavet til at suge menstruationsblod og ikke urin. For ikke at lugte skal man derfor vælge en ble som er beregnet til at suge urin og er huden i skridtet blevet irriteret er det bedste råd jeg kan give at smøre med en barierecrem. Her kan man rådføre sig på apoteket.  Cremen skal påføres i et tyndt lag på en ren og tør hud. Smører man for meget på risikerer man at gøre problemet større.

Synes du de rigtige bleer er for dyre kan du søge kommunen om hjælp. Skal man have hjælp til bleer skal der være tale om et varigt behov. Dvs. at der ikke inden for overskuelig fremtid er muligt at komme problemet til livs.

Læs mere her. “Bevilling af hjælpemidler i forbindelse med inkontinens”

Mange er flove over det …

I kontinensforeningens rapport fra 2011-12 svarer 41% at de synes deres vandladningsproblem er pinligt og danskerne finder at inkontinens som det 3. mest pinlige emne at tage op med deres læge kun overgået af seksuelle problemer og depression. En undersøgelse viser at kun 10% af dem der har inkontinensproblem tager det op med lægen. Det er rigtig ærgerligt at ikke flere tør tale med lægen om problemet, da der er mange muligheder for at afhjælpe problemet.

Læs rapport: Nordisk Inkontinensrapport (PDF))

Mange taler ikke med deres partner om problemet …

hvilket nemt fører til afvisning af intime tilnærmelser som så vil blive misforstået som en afvisning af ham eller hende, hvilket kan føre til en masse bekymringer hos partneren.

En undersøgelse viser at 31% af dem der er inkontinente opgiver at have intimt samvær fordi de kommer til at lægge urin under akten og som en af mine patienter sagde.

Alene det at være bange for at man kommer til at lægge urin, stopper nogle fra seksuelt samvær.  Andre er egentlig ikke bange for at lægge urin under selve samlejet, men er bange for at de lugter og hvis man klæder hinanden af, som en del af forspillet er det jo heller ikke sikkert, at man ønsker at partneren skal opdage en tisseble i trusserne, heller ikke selv om man måske har talt med partneren om det.

Læs mere her: “Ubehandlet inkontinens går ud over sexlivet”

Mange opgiver at dyrke sport

Ca. 30% af dem der lider af inkontinens, bliver mindre fysisk aktive. Har man Stress-inkontinens vil det ofte være et problem at dyrke sport. Når man bevæger sig hurtigt ved løb, hop og dans vil man ofte lægge urin og også ofte når man arbejder med vægte.  Derfor er der mange der opgiver deres sport pga. inkontinens og det er synd. Sport er en stor del af manges hverdag og noget der giver både fysisk og psykisk velvære. Desuden er det vældig sundt og mange har gode sociale relationer som de mister, hvis de opgiver deres sport.

Mange opgiver sociale aktiviteter

Da min far blev handicappet og kom til at sidde i kørestol, blev han altid vældig opmærksom på hvor toiletterne var når vi skulle steder hen han ikke kendte. På samme måde har jeg mødt mange mennesker som lider af urge-inkotinens altså den form for inkontinens, hvor det skal gå rigtig stærkt fra man mærker sin tissetrang eller afføringstrang til man rent faktisk tisser eller har afføring. Angsten for ikke at kunne finde et toilet når der er brug for det er ofte med til at nedsætte ens sociale aktiviteter.  Mange foretrækker at have gæster hjemme hos dem selv frem for at tage imod en invitation til at besøge venner og familie og 12% har takket nej til fester pga. inkontinens. På sigt kan dette føre til ensomhed. Mit bedste råd er at få talt med sin omgangskreds om hvordan man har det. Gør man det skaber det en forståelse for hvorfor man melder fra til visse ting og vennerne vil mange gange hjælpe med at planlægge steder at tage hen, hvor man kan sidde i nærheden af et toilet.

Et stort tabu

Desværre er inkontinens stadig et meget tabubelagt emne i samfundet, hvilket gør at mange ikke snakker om deres problem ikke engang med deres nærmeste. Men det er ikke godt for mennesker at gå alene med så stort et problem. Sygdommen har stor indflydelse på vores livskvalitet og kan føre til andre sygdomme så det er noget man skal tage alvorligt. Du kan være med til at bryde tabuet ved at tale om dit problem. Gør du det vil du opdage at du langt fra er alene

Og her er et par artikler om, hvordan man kan lære at leve med sin inkontinens:

Jeg styrer inkontinensen – den skal ikke styre mig!

“Skam og tabu blokerer for behandling”

En normal blære kan indeholde 3-400 ml. før du skal tisse.

Det er flere år siden jeg traf hende, men jeg glemmer hende aldrig. Hun var social-og sundhedshjælper ved kommunen og hun havde svært ved at nå på toilettet. Følte ikke hun kunne spørge de borgere hun arbejde for om hun måtte låne toilettet. Hun kunne køre forbi kommunens administrationsbygning og gå på toilette der, men ofte var tiden mellem borgerne knap og hun ville jo gerne hjælpe alle borgerne på hende rute så godt som muligt. Resultatet blev at hun havde udviklet en selskabsblære.

Hvad er en selskabsblære?

En selskabsblære er en blære som kan rumme meget mere urin end normalt. Normalt kan en blære hos en voksen person indeholde mellem 3-400 ml. Men hvis man gentagne gange overhører kroppens signaler om at man skal tisse kan man gradvis træne blæren op til at indeholde dobbelt så meget eller mere.

Overløbsinkontinens

En selskabsblære kan man egentlig leve ret godt med i mange år. Nogle mærker egentlig ikke noget til det før man en dag kommer til at tisse i bukserne fordi de trods alt har fyldt blæren for meget og de derfor får overløbsinkontinens- altså at blæren begynder at tømme sig fordi den simpelt hen ikke kan rumme mere. Kvinden fra før havde jo vænnet sig til at overhøre blærens signaler om at den var fuld og trængte til at blive tømt.

Et andet problem som ofte følger med en selskabsblære, er at man kan udvikle trangsinkontinens eller urgeinkontinens. Fordi blæren den ene gang efter den anden er blevet udvidet over dens naturlige størrelse er dens evne til at trække sig sammen blevet nedsat. Dette gør at blæren er blevet dårligere til at tømme sig, hvilket gør at man hurtigere får fyldt blæren op igen.  Så i sidste ende kan en selskabsblære føre til at man hurtigere får tissetrang og altså skal oftere på toilettet en normalt.

En selskabsblære kan føre til nedsynkning

Det er klart at går men rundt med en blære som rummer op til 900ml urin er der noget der tynger godt ned. Normal fyldning af en blære ligger for voksne på 3- 400ml. så har man trænet blæren til at rumme mere end dobbelt så meget er det klart at det tynger godt ned og risikoen for at blæren synker ned af den årsag er til stede.

Læs også: Når underlivet synker

Bækkenbunden kommer på overarbejde

Der er to ting der holder underlivsorganerne oppe på plads. Det ene er vores bindevæv og det andet er vores bækkenbundsmuskel. Kommer bækkenbundsmusklen på overarbejde pga. at den hele tiden skal holde en tung blære oppe kan den blive overspændt og øm, hvilket i sig selv kan give en fornemmelse af at man skal tisse.

Læs også: Urge inkontinens

Hvem udvikler en selskabsblære?

Eksemplet øverst i denne artikel er et meget klassisk eksempel. De fleste af dem, der udvikler en selskabsblære, arbejder i jobs, hvor de lige skal nå at hjælpe den næste, inden de kan komme på toilettet (ofte sundhedspersnonale). Andre arbejdere i jobs, hvor deres tilgængelighed til toiletter kan være begrænset. F. eks sælgere eller chauffører som ofte er henvist til at benytte de toiletter der findes på rastepladserne eller tankstationerne.  Er man optaget af møder, konferencer hvor man også i en eller anden udstrækning forventes at være til stede i pauserne, kan det være svært at nå på toilettet. Endelig er det ikke så sjældent at man ser børn i skolealderen gå og holde sig en hel dag, da de ikke har lyst til at benytte toiletterne på skolen. Det kan være pga. dårlig hygiejne på skoletoiletterne eller man kan være bange for at blive låst inde.

Hvad kan man gøre

Det vigtigste man kan gøre, er naturligvis at forebygge at det går så galt. Men mange tænker måske ikke over at de er ved at udvikle en selskabsblære og forstår måske heller ikke hvad konsekvenserne kan blive før det er sket. Nogle er ligefrem stolte af at de kan holde sig længere end de fleste. Men hvad kan man gøre når skaden er sket.

Stress inkontinens er kendetegnende ved små lækager når trykket i bughulen stiger.

Inkontinens ved host, nys, hop, løb, løft, gang, latter, havearbejde, leg, sport …

Ja rækken af situationer er næsten uendelig.  Stress inkontinens er kendetegnende ved små urinlæg når trykket i bughulen stiger og det gør den i alle ovennævnte situationer. Nogle har bare lækager ved de virkelig kraftige aktiviteter så som host, nys og hop andre ved hele paletten.

Stress inkontinens skyldes at bækkenbunden ikke er stærk nok

til at holde blærehalsen oppe når trykket i bughulen stiger og så kommer der nogle små strint af urin ud. Mange har haft det i flere år inden de søger hjælp. Mange synes det er flovt at søge hjælp for inkontinens og hvis det så kun er i bestemte situationer så som ved host og nys vælger mange at leve med problemet.

Andre oplever store problemer når de har født et eller to børn. Uanset hvor stort problemet er og uanset hvor længe det har stået på er stress inkontinens ikke noget man bør finde sig i. Der er nemlig altid en løsning på problemet.

Børnefødsler er hårde ved kvinders underliv

Når man føder et barn, sker der en forlængelse af bækkenbundsmusklen på op til 300%. På samme måde vil nervevævet i bækkenet kunne blive forlænget. Det betyder at mange kvinder oplever må en blødere og mere eftergivelig muskel for neden.   Nogle får større eller mindre en bristning af bækkenbundsmusklen. Det kan være tale om mindre bristninger inden i musklen, som en fibersprængning, eller det kan gå så galt at musklen river sig løs fra knoglen. Det får naturligvis en betydning for hvor godt musklen fungerer.

Læs også: Inkontinens efter fødslen
Læs også: Fødselsbristninger

Forstoppelse og kronisk hoste er skidt for bækkenbunden

Ud over børnefødsler er der andre ting, der er med til at svække bækkenbunden. Kronisk hoste er en af de helt store risikofaktorer og på anden pladsen kommer kronisk forstoppelse. Både når man presser på toilettet og når man hoster, sker der en forlængelse af bækkenbundsmusklen og et pres ned på underlivsorganerne, så det må man prøve om man kan undgå i stå stor en udstrækning som muligt.

Jeg har skrevet en blog om at undgå forstoppelse. Den er egentlig skrevet til gravide, men mange af rådene har alment gyldighed.

Læs her: Graviditet og forstoppelse

Overvægt er en anden risikofaktor simpelt hen fordi der er et højere konstant tryk ned på underlivsorganger og bækkenbund.  Tunge løft kan være med til at svække bækkenbunden, og det er ikke tilrådeligt at løfte tungere vægte end bækkenbunden kan holde modtryk i forhold til. Det gælder naturligvis også under træning.

Træning af bækkenbunden hjælper mange

Svage muskler kan trænes og det gælder også bækkenbunden. Omkring 50% af dem der lider af stress inkontinens kan blive fuldstændig tætte ved at træne deres bækkenbundsmuskel. Mange har svært ved at mærke om de træner rigtigt. Nogle har prøvet på egen hånd, men har måske ikke fået det rigtige ud af træningen fordi de har trænet de forkerte muskler. Det er vigtigt at huske på at bækkenbunden er en lille muskel sammenlignet med andre muskler i området og man kan godt have fornemmelsen af at man spænder sin bækkenbund, hvor man i virkeligheden spænder i baller og lår.  Jeg har hørt mange eksempler på at idrætstrænere har sagt at man skulle spænde både baller mave og lår og så fik man også fat i bækkenbunden. Det har bare vist sig at være helt forkert. Forskningen har vist, at hvis man får hjælp hos en fysioterapeut med speciale i området har man dobbelt så stor chance for at blive tæt, i forhold til hvis man træner på egen hånd.

Når træningen ikke slår til

Har man forsøgt sig med superviseret bækkenbundstræning hos en fysioterapeut med speciale i området og ikke er kommet helt i mål kan man blive opereret. Det mindste indgreb hedder en TVT-operation og er en operation hvor man taper urinrøret fast til bugvæggen og derved sikre at den bliver på plads når trykket i bughulen stiger. Ved denne operation bliver 90% af dem der får den foretaget tætte.  Er der tale om en nedsynkning af underlivsorganerne kan det være man i stedet får tilbudt at få blæren syet op. Det er en lidt større operation, som det vil føre for vidt at komme ind på her.

Som første klinik i Danmark kan Vejle Bækken & Smerteklinik nu tilbyde diagnostisering og behandling med MAPLe teknologi.

Kunne du tænke dig at få stillet den rigtige diagnose på din bækkenbundsmuskulatur fra starten? Så er det nu muligt at få målt hvor god hver enkelt muskel i bækkenbunden arbejder.

MAPLe- apperatet kan måle på hver enkelt muskel i bækkenbunden og stimulere til afslapning eller mere spænding

Bækkenbunden består af flere muskler. Når jeg mærker på musklerne kan jeg tydelig mærke forskel på for og bag, højre og venstre side. Med MAPLe- apperatet er det muligt at måle på hver enkelt muskel i bækkenbunden via EMG- teknologi. Det giver en mere nøjatig måling.

Men den kan mere end det

Med  MAPLe apperatet  kan jeg både diagnostisere bækkenbundendens forskellige muskler for overspænding og underspænding, stimulere de muskler som er underspændt og dårligt fungerende og afslappe de muskler som er overspændte og ømme. Endelig er der et program til at afspænde musklen rundt om blæren hvis den er overaktiv.

Før man bruger MAPLe i behandlingen

Der er ikke noget apparat der kan stå alene og det kan MAPLe heller ikke.  Derfor skal brug af MAPLe teknologi anvendes efter  en grundig undersøgelse som kan fastslå om der er behov for at bruge apperatet og om det er forsvarligt. Har man en velfungerende bækkenbund er det ikke stimulation der er brug for. Man kan godt have nogle af de nævnte  lidelser uden at det er bækkenbunden der volder problemer. Måske har problemerne en helt anden årsag. Det kan f. eks være halebessmerter som ofte kan relteres til ryggen. En irriteret tyktarm kan godt relatere til en dårlig fungerende bækkenbundsmuskel, men behøver ikke at gøre det. Derfor er det vigtigt med en grundig symptombeskrivelse og undersøgelse inden man beslutter hvilken behandling der skal gives. Behandling med MAPLe kan som oftest med fordel kombineres med øvelser.

Har man meget ondt og har haft det i lang tid og er nervesystemet sensibiliseret er det ikke sikkert at MAPLe er det første man skal starte med. Der ligger smertebehandlingprogrammer i MAPLe systemet, men har man mange smerter kan det være at det er bedre at starte med øvelser da for megen stimuli kan give en opblussen i smerterne.

Hvornår man ikke skal anvende MAPLe

Er man gravid må man ikke  stimulere med el-da der er et hjerte i nærheden som kan blive forstyrret. Ved urinvejsinfektion eller underlivsbetændelse eller nylig operation anvendes udstyr som kræve indførelse af en elektrode i vagina ikke pga. infektionsfaren. Er der sår eller rifter i området skal man være forsigtig så huden ikke irriteres yderligere. Har man en pacemaker skal sygehusafdelingen som har opereret pacemakeren ind kontaktes, da der er forskel på pacemakere og nogle kan gå sammen med behandling med MAPLe og andre kan ikke.

Hyppige toiletbesøg, når man skal så skal man og urinlækager hvis ikke man når det.

Toiletbesøg hver time, huske at tisse af inden indkøbsturen, fokus på hvor toilettet er når man kommer nye steder og urinlækage, når man kommer hjem og sætter nøglen i døren. Det er bare nogle af de gener som mennesker med urge eller trangsinkontines sloges med.

Man definerer urgeinkontines eller trangsinkontinens som en bydende og uopsættelig vandladningstrang, det er forbundet med store urinlækager. Endvidere ofte forbundet med hyppige vandladninger ofte en gang i timen og   besvær ved at tømme sig helt for urin.

Hvad skyldes det?

Det kan skyldes en neurologisk sygdom så som sclerose eller parkinsonisme, men det skyldes som regel andre ting.

Op flere gange om natten

Går det ofte galt om natten er der grund til at mistænke for lav produktion af de hormoner der skal sætte urinproduktionen ned om natten. Skulle det være tilfældet kan man få hjælp medicinsk. Men før man gør det, er det værd at overveje, hvor meget man drikker sidst på aftenen. For det man drikker efter klokken atten kommer ud om natten.

Løber hele tiden om dagen

Er det i løbet af dagen det er værst og det ikke skyldes en neurologisk sygdom, har man måske en lille blære, Måske er den muskel som skal presse urinen ud blevet hyperaktiv eller måske er den blevet doven så man ikke får tømt sig ordentlig.  En nedsynkning af underlivsorganerne kan også gøre at man ikke får tømt sig ordentlig. Er bækkenbundsmusklen spændt og øm kan det give tissetrang og tømningsbesvær eller hvis den ikke har styrke og udholdenhed nok kan det også være en del af problematikken.

Læs også: Når underlivet synker og Inkontinens

For at få klarhed over problemet er det en god ide at udfylde et væske-vandladningsskema. Her måler man i tre dage, hvad man drikker og hvad man kommer af med og hvornår. Ud fra det kan en fagperson som er uddannet til det, få et indtryk af hvor det går galt. Du kan hente et væske-vandladningsskema her eller du kan bruge en app der hedder URO-Log. Kan hentes gratis i din App-store.

Væske-vandladningsskema kan hentes her (PDF)

Den dysfunktionelle bækkenbund

Der er forsøg hvor man har målt på styrken i bækkenbunden som har vist væsentlig lavere styrke i bækkenbunden hos kvinder med en overaktiv blære i forhold til kvinder uden dette problem. Men udholdenheden af bækkenbundsmusklen har også en betydning. Kan man holde spændet i bækkenbunden i 20-30 sekunder kan man få den muskel der ligger rundt om blæren, hvis funktion er at presse urinen ud, til at slappe af. Når det sker, forsvinder tissetrangen for en stund og man kan bedre nå på toilettet. En tredje mulighed er at bækkenbundsmusklen er stiv, spændt og uelastisk. En stiv og spændt muskel har ikke så god en evne til at kunne trække sig sammen, når der er behov for dette. Desuden kan musklen sende nogle fejlsignaler som gør at man føler man skal tisse hele tiden. Har du en øm og spændt bækkenbundsmuskel kan udspændingsøvlser måske hjælpe, eller du kan få behandlet din bækkenbundsmuskel hos en fysioterapeut med speciale inden for området.

Har man svært ved at tømme sig

På sygehusenes gynækologiske afdeling kan man få målt om der står rest urin i blæren når man har tisset og blive undersøgt for nedsynkning af blæren. Skønner de at der er tale om en overaktiv blære vil man få medicin til dette. Ofte vil de også undersøge bækkenbunden i forhold til knibekraft og om den er øm og spændt. Man kan få en henvisning til gynækologerne hos egen læge. Har man nedsat knibekraft eller er bækkenbunden øm og spændt vil gynækologerne ofte opfordre til at man søger hjælp hos en fysioterapeut med speciale i urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi.

Hvad kan man gøre

Først er det vigtigt at få styr på sine drikke og toiletvaner. Drikker man alt for meget er det klart man skal ofte på toilettet. Hos en fysioterapeut med specialviden inden for det urologiske, gynækologiske og obstetriske område, kan man få undersøgt sin bækkenbund for styrke, udholdenhed og om den er stiv og om musklen er stiv og opspændt. Man kan også blive undersøgt for nedsynkningsproblemer.

Efter undersøgelsen får man tilrettelagt et træningsprogram som er målrettet de fund der blev gjort under undersøgelsen.

Hos Vejle Bækken & Smerteklinik har jeg desuden god erfaring med akupunktur til en overaktiv blæremuskel.

Læs også:  Inkontinens

Sclerosepatienter kan ofte have gavn af akupunktur til inkontinens og en overaktiv blære.

75% af Sclerosepatienterne har problemer med at kontrollere lukkemusklen specielt omkring urinrøret. Der kan være både være tale om inkontinens så vel som tømningsbesvær.

Er nerverne til musklen rundt om blæren påvirkede, kan det være problemer med at tømme blæren i forhold til dårligt flow. Man skal anstrenge sig for at presse urinen ud og man får måske ikke tømmer blæren ordentlig. Har man svært ved at tømme blæren ordentlig fører dette til hyppige vandladninger og eller inkontinens pga. overfyldt blære og hyppige urinvejsinfektioner. Er man kvinde kan man måske lære at tømme blære ved hjælp af et tyndt kateterrør som man selv kan sætte op igennem urinrøret når man er på toilet. Typisk anbefales at man udfører denne procedure mindst en gang om dagen. Kan man ikke lære at tømme blæren via denne procedure er løsningen at bruge et permanent kateter som hjemmesygeplejersken kan sætte op og skifte en gang om ugen.

Urger-inkontinens (trangsinkontinens på dansk) kan også skyldes at den muskel der ligger rundt om blæren og som skal presse urinen ud er blevet spastisk og vil prøve at presse urinen ud også når den ikke skal. Man har fået en overaktiv blære. Er det problemet vil man ofte få tilbudt botox behandling. Botox- behandling er hvor man får sprøjtet et hæmmende stof direkte ind i den musklen. Botox- behandlingen skal gentages hver 3. mdr. og hjælper bedst lige efter man har fået det foretaget.

Et alternativ til botox-behandling kan være akupunktur mod en overaktiv blære. Hos Vejle Bækkenklinik har vi god erfaring med denne behandling også til sclerosepatienter. Men idet sclerose er en kronisk sygdom skal akupunkturbehandlingen også gentages løbende.  Min erfaring er 2-3 behandlinger i ugen de første 5 uger og herefter en opfølgende, hver 4-6uge.

Ud over akupunktur kan nogle sclerosepatienter have glæde af bækkenbundstræning.   Det er specielt hvis man har ringe udholdenhed af sin bækkenbund man kan høste gevinst her. Kan man holde et knib i op til 30 sekunder kan man nemlig mange gange afbryde sin tissetrang og dermed rykke tidspunktet for hvornår man skal på toilettet.

Endelig kan man gøre noget ved at holde øje med sine drikkevaner. Kaffe, te, øl og sukkerfrie læskedrikke er nogle af de drikkevarer der kan virke vanddrivende og gøre at man skal hurtigt på toilettet efter at man har indtaget disse.

Læs også: Inkontinens og tømningsbesvær

En fødselsbristning som indbefatter endetarmens lukkemuskel kaldes en Sphinkter ruptur.

Bristninger af endetarmens lukkemuskel er sjældent

Kun 4% risiko får denne bristning. Føre endetarmens lukkemuskel brister er der som regel sket en bristning i bækkenbundsmusklen også. Er endetarmens lukkemuskel bristet under fødslen bliver man opereret umiddelbart efter fødslen. Det er vigtigt for det videre forløb at man bliver syet ordentlig sammen og da det er en større muskelbristning, kræver det præcision af få de forskellige lag syet sammen.

Efter operationen

Efter operationen vil man være øm i området og det er vigtigt ikke at belaste vævet for meget i den første tid efter, da vævet skal have tid til at hele. Derfor får man udleveret en folder fra det sygehus, hvor man fødte sit barn. Informationen kan være meget forskellig fra fødested til fødested, men her er nogle af de vigtigste råd. Når trykket i bughulen stiger, stiger presset på endetarmen og bækkenbunden. Det er derfor mere skånsomt at ligge end at sidde og stå. Vær derfor varsom med, at sidde og stå for meget.  Undgå at løfte for tunge bryder. Det kan også være du skal tage lidt kortere skridt i den første tid, da det kan stramme omkring arret.

Vær også opmærksom på hvordan du rejser dig fra liggende stilling

Når man har ligget og hvilet kan man ikke bare rejse sig som man plejer, men må om på siden og bruge armene til at skubbe sig op med.

Arvæv skal belastes til en vis grad

Det er dog også vigtig for arvæv at blive belastet til en vis grad, idet er med til at blødgøre op helingen. Det er derfor vigtigt at du lytter til kroppen. Mærker forskel på om du mærker en smerte eller bare en lille stramning i vævet. Så er det vigtigt at vide at smerter er en advarsel om evt. vævsskade. Det betyder at du mærker en smerte før der kommer en egentlig vævsskade, medmindre du hurtigt kommer til en yderstilling, som f. eks ved et fald.

Smertestillende medicin

Mange har brug for at tage noget smertestillende medicin i den første tid efter fødslen og det er helt i orden. Man skal dog huske på at smertestillende medicin også ændrer på, hvor stor en belastning der skal til, før du mærker en smerte. Når du har taget smertestillende medicin, skal du være ekstra varsom med hvordan du belaster kroppen, da du ikke helt kan stole på, at du får en advarsel i tide.

Hold afføringen blød

For ikke at komme til at belaste vævet omkring endetarmens lukkemuskel for meget er det vigtigt at holde afføringen blød. Derfor rådes der til at tage et afføringsmiddel i den første tid efter operationen. De fleste vil, som følge af bristningen, være mindre aktiv end vanligt. At holde maven i gang kræver derfor ekstra opmærksomhed i forhold til hvad man spiser og drikker

Øget tendens til inkontinens

Mange oplever at de kan have øget tendens til inkontinens af såvel urin, luft og afføring i den første tid efter en sphinkter ruptur. Det er helt naturligt idet musklen først skal hele før den igen kan trække sig sammen. Som ugerne går, bliver det bedre. Dog er der nogle få der aldrig bliver helt tætte for luft og afføring. Især hvis ikke kun den ydre ringmuskel er bristet, men også den indre. I så fald kan det være svært at mærke at endetarmen er fyldt op af luft og afføring.

Kom i gang med knibeøvelserne

Uanset om man har fået en sphinkter ruptur 4a (den yder ringmuskel er bristet) eller en 4b (både den ydre og indre ringmuskel er bristet) er mit råd, at komme i gang med at træne bækkenbunden så hurtig som muligt efter operationen. Allerede efter 4 dage kan man begynde med nogle små knib. Herved øges blodcirkulationen til området, hvilket fremmer ophelningen. Belastes vævet lidt under ophelningen bliver arvævet blødere og pænere.

Læs mere om fødselsbristninger her

Læs også blogindlægget: Fødselsbristninger

Det er ikke usædvanligt at forblive inkontinet efter fødslen.

Jeg har mødt kvinder, der fortæller at de har været inkontinente for urin lige siden de fødte deres første barn. Gennemsnitlig går der 7 år fra en kvinde mærker at hun er utæt for urin eller prutter til hun søger hjælp. Det er synd og skam da der meget ofte kan gøres noget. Der er stor forskel på hvor inkontinente kvinderne er, men det typiske er at de er inkontinente når de hopper, løber, hoster og nyser. Det er vældig generende, da det ofte sker under leg med børnene eller når de dyrker sport. De føler det er vældig skamfuldt og taler ofte ikke med deres partner om det.

Men hvad siger forskningen?

Tallene i det næste afsnit stammer fra et ret stort Systemisk Rewieve. Et Systemisk Rewieve er hvor forskere har læst flere studier om emnet og sammenlignet dem og vurderet deres kvalitet. Dette studie viser at kvinder har en risiko for at være inkontinente 3 mdr. efter fødslen ligger på mellem 3-38%. Det er en ret stor spredning på resultatet fra de forskellige studier. Ser man på inkontinens for afføring ligger den på mellem 2-6%. Regner man inkontinens for luft med kommer vi helt op på 13-27%. men kan komme helt op på 62% ved svære fødselsbristninger eller instrumental forløsning. Risikofaktorerne for også at være inkontinent efter fødslen er inkontinens i graviditeten, instrumental forløsning og svære fødselsbristninger.

Læs også. Fødselsbristninger

Hvad kan gøres?

Kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel kan blive ramt af både stress-inkontinens, urgeinkontinens og blandingsinkontinens. Den mest almindelige form for inkontinens i forbindelse med graviditet og fødsel er dog stressinkontinens.

Læs mere om de forskellige former for inkontinens her

Stress-inkontinens er den form for inkontinens hvor bækkenbundstræning har den største effekt og der er studier der viser at hvis man påbegynder bækkenbundstræning allerede i graviditeten nedsættes risikoen for at forblive inkontinent 6 mdr. efter fødslen med 30%. Er man inkontinent efter fødslen har man 40% lavere risiko for stadig at være inkontinent 1 år efter fødslen, hvis man får superviseret bækkenbundstræning, mod hvis man træner uden vejledning.

Et lille studie af 62 gravide kvinder viste urin inkontinens før fødslen var på 16 ud af 62-. 6 uger efter fødslen var tallet faldet til 10 ud af 62.  Det tyder på at der sker et relativt stor fald i inkontinensen de første 6 uger efter fødslen. Dette skyldes formentlig at vægten går ned efter fødslen og at der er ikke længere en baby som trykker på blæren. Hormonerne som blødgør bindevævet, er væk, så blærehalsen vil igen blive mindre mobil.

Kun en enkelt kvinde blev kontinent fra 6 uger til 6 mdr. efter fødslen. I studiet fik kvinderne ikke tilbudt superviseret bækkenbundstræning. Er man inkontinent efter en graviditet og fødsel er bækkenbundstræning det absolut vigtigste tiltag.

Man bliver naturligvis rådet til at optræne sin bækkenbund lige efter fødslen, men mange ved ikke hvordan og har svært ved at gøre det på egen hånd. Er man inkontinent 3 mdr. efter fødslen er der noget der tyder på, at problemet ikke bliver løst af sig selv. Derfor anbefaler jeg at man får et forløb hos en gyn-obs-fysioterapeut hvis man er inkontinent 3 mdr. efter fødslen.

Mellem 48%-67% bliver inkontinente i graviditeten.  

Inkontinens er når man har svært ved at holde på urin og eller luft og afføring. For kvinder i den fødedygtige alder gælder at ca. 15-35% er inkontinente for urin og for afføring/luft kun under 1%. Risikoen stiger hvis man har født et eller flere børn. Graviditet øger risikoen for at blive inkontinent markant. Under graviditeten er der mellem 48-67% der er urin inkontinente og helt op til 6% der bliver inkontinent for luft efter uge 36.

Overvægt er en af risikofaktorerne for at udvikle stress-inkontinens

Overvægt giver en øget tyngde ned på underlivsorganger og bækkenbund. De samme mekanismer er naturligvis i spil når man er gravid, idet de fleste gravide tager mellem 10-15 kg. på i løbet af graviditeten.

Blærekapaciteten bliver mindre

I slutningen af graviditeten får man en mindre blærekapacitet, fordi barnet fylder i bughulen. Kapaciteten bliver nedsat med 1/5 fra 250ml til 180ml. Derfor oplever næsten alle gravide at de skal oftere på toilettet i slutningen af graviditeten.

Har man født tidligere …

… er der betydelig større risiko for at blive inkontinent i løbet af graviditeten. Faktisk stiger risikoen for at blive inkontinent i løbet af graviditeten med 19%, hvis man allerede har født en gang. Det skyldes at bækkenbunden har været forlænget under fødslen og der er forskning der tyder på at bækkenbunden for altid vil være mere eftergivelig end før første fødsel.  Det kan også være at bækkenbunden har været udsat for fødselsbristninger eller fødselsklip og er svækket af den grund. Endelig viser forskningen at over halvdelen af kvinder der har født gennem vagina (skeden), har fået en lille nedsynkning af et eller flere underlivsorganer, hvilket kan give inkontinens.

Læs også: Fødselsbristninger

Graviditetshormonerne Østrogen og Relaxin spiller også ind

Den øgede elasticitet af bindevævet har indflydelse på det bindevæv som holder blæren oppe på plads, så blærehalsen bliver mere mobil. Den vil derfor være mindre eftergivelig.

Læs også: Hormoner under graviditet

Læs også: Åreknuder og graviditeten