Ring: 2363 6464

Hormoner efter fødslen

Når vi har født, mister vi vores graviditetshormoner. Hvordan påvirker det os? hvad får vi i stedet?

Når moderkagen bliver født, mister kvinden igen mange af de hormoner som har været til stede i graviditeten. Det store fald i hormoner kan give en følelsesmæssig reaktion. Det er specielt på 3. dag at mange rammes af den store tudedag. Det skyldes at går lidt tid inden hormonerne er udskilt. De fleste oplever at humøret igen stabiliserer sig i løbet af en til to uger.

Oplever man længere tid hvor man er mere trist, håbløs og magtesløs er det en god ide at tale med enten sundhedsplejersken eller lægen om det, da det kan være tegn på en fødselsdepression.

Oxytokcin – vores kærlighedshormon

Oxytokcin kaldes vores kærlighedshormon fordi det udskilles ved kram, kærtegn og sex. Det giver velvære i kroppen og lykkefølelse samt øger tilknytningen til et andet menneske. Det frigives fra hypofysen og er en del af hjernens belønningssystem. Det frigives fra brysterne ved berøring og dermed også når barnet ammes. Dette er med til at sikre tilknytningen til barnet. Under fødslen og  er med til at få livmoderen til at trække sig sammen, så barnet skubbes ud.

Lige efter fødslen fortsætter det med at virke. Når livmoderen trækker sig sammen efter at barnet er født, er det med til at stoppe blødningen.

Læs også: Hormoner under graviditeten


Kategorier: Graviditet, Hormoner