Ring: 2363 6464

Graviditet og bækkensmerter eller bækkenløsning

Hvorfor får nogle gravide bækken- og rygsmerter og hvad kan man gøre ved det?

Tidligere kaldte man smerter i bækkenområdet under graviditet for bækkenløsning. Men ordet bækkenløsning er skræmmende fordi det giver indtryk af at bækkenet er ved at falde fra hinanden og at det ikke er stabilt. Derfor er man gået over til at kalde det for graviditetsrelaterede bækkensmerter. Ordet bækkenløsning hænger dog ved, ikke kun blandt de gravide men også bland fagfolk.

Allerede tidligt i graviditeten stiger niveauet af østrogen og relaxin

hvilket måske kan forklare at nogle kvinder oplever en øget tendens til ryg og bækkensmerter meget tidligt i graviditeten.

Vores hormoner giver øget væske i ledbåndene og dermed bliver leddene mere eftergivelige. Denne eftergivelighed er der brug for, når barnet skal ned gennem fødselskanalen under fødslen, men det kan altså også give en fornemmelse af løshed og smerte.

Læs også: Hormoner under graviditeten

Senere i graviditeten

kan vi ikke kun giver hormonerne og den øgede væskedannelse i ledbåndene skylden. Mange gravide ændrer holdning under graviditeten og bliver mere svejryggede. Dette giver en øget belastning på både lænderyg og bækken lige som den øgede vægt spiller ind.

Nogle bliver måske bange for at bevæge sig

og tidligere var det heller ikke ualmindeligt at fagfolk rådede til inaktivitet og aflastning. Men i dag ved vi, at det at bygge muskler op omkring de smertende led er noget af det der skal til, for at komme så godt igennem en graviditet som muligt. Træning og bevægelse i sig selv virker desuden smertedæmpende.

Det er vigtigt at huske på at kroppen er stærk og vi er skabt til de belastninger, som det er ved at være gravid. Huske på, det er kroppen der er ved at forberede sig på at barnet skal fødes.

Oplever man bækken- og rygsmerter under sin graviditet kommer her nogle gode råd til hvad man kan gøre

  1. Forblive så aktiv som muligt. Jo bedre form du er i jo mere modstandskraft, har din krop til at modstå den øgede belastning der følger med graviditeten. Læs også: Motion under graviditeten
  2. Bære barnet tæt til kroppen- ved at trække maven ind mod rygsøjlen og undgå at lægge vægten frem på fødderne.
  3. Lægge en ekstra hvilepause ind i hverdagen.
  4. Få så varieret en arbejdsdag som muligt. Kroppen kan godt lide variation. Snak evt. med din arbejdsgiver om det.
  5. Undgå eller begræns det helt tunge husarbejde så som gulvvask, støvsugning og gulvvask.
  6. Træne de stabiliserende muskler rundt om bækken og lænderyg.
  1. Akupunktur har en lindrendende effekt på graviditetsrelaterede bækkensmerter.
  2. Manuel behandling hvor man løsner muskler og led kan lindre graviditetsrelaterede bækkensmerter.

Hos Vejle Bækkenklinik kan du få råd og vejledning i forhold til de belastninger du har i din hverdag, specifikke øvelser, manuel behandling og akupunktur.

Læs også: God form til fødslen – graviditetstræning hos Vejle Bækkenklinik

Du kan også læse: “Bækkensmerter under graviditeten” på sundhed.dk.

Kunne du tænke dig at købe noget super lækkert sportstøj som er designet til gravide kan du se mere her. MyBelly


Kategorier: Bækkensmerter, Graviditet, Motion